Vi er klar med efterårets første fyraftensmøde i Studenterhus Aarhus, onsdag den 8. oktober kl. 16.00-18.00, denne gang med emnet: Hvad betyder udannelsesreformerne for din fremtidige rekruttering?
Regeringen har vedtaget flere uddannelsesreformer, der bliver rullet ud i de kommende år. Bl.a. en omfattende kandidatreform og en reform på ungomsuddannelserrne (den såkaldte epx). Det betyder, at I skal til at navigere i nye typer uddannelser, når I skal ansætte nyuddannede i fremtiden.
Derfor har vi inviteret tre oplægsholdere, der vil klæde os på med viden om det, vi ser ind i.
I kan glæde jer til at møde:
Efter deres oplæg stiller de sig til rådighed for spørgsmål, nysgerrighed og dialog sammen med Tenna og Liv.
Du er som altid meget velkommen til at dele invitationen med dit netværk.
---
Hvor: Studiecaféen, Studenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3
Hvornår: Onsdag den 8. oktober kl. 16:00-18:00
Hvad: Viden, kaffe og kage
Parkering: Fredrik Nielsen Vej 2-4
Tilmelding er gratis: Vi har 45 pladser, der fordeles efter først-til-mølle-princip.
---
Vi glæder os til at se dig
De bedste hilsner, Liv og Tenna
Konceptet: Fyraftensmøder er et tilbud i Studenterhus Aarhus, hvor vi gerne vil dele ud af den store viden, vi har om studerende og nyuddannede – og stille dem selv på scenen. Møderne er et tilbud til erhvervslivet, hvor I kan komme helt tæt på den næste generation af unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet. I vil høre oplæg fra studerende og nyuddannede om eftermiddagens emne, og derefter er der afsat tid til spørgsmål og dialog, så alle kan blive klogere på hinanden.
Vi tager billeder til arrangementet til brug i markedsføring af lignende arrangementer. Hvis du ikke ønsker at fremgå på disse billeder, bedes du give os besked om det på dagen.