Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Min browser er ikke understøttet?

Vi tilføjer løbende nye funktioner til systemet og tager nye teknologier i brug for at give dig som køber og som arrangør den bedste oplevelse. Det betyder desværre også, at vi ikke kan understøtte ældre browsere.

For at vi kan garantere, at systemet virker som forventet, skal du derfor opdatere din browser.

Du kan hente Chrome eller Firefox her:

Hent Firefox Hent Chrome

Edge: er installeret som standard i Windows 10. Kan du ikke bruge Windows 10 og Edge, så brug Chrome eller Firefox.

Safari: er installeret på Mac som standard. Opdater Mac OS for at få den nyeste version af Safari. Kan du ikke opdatere til nyeste version af MacOS, så brug Chrome eller Firefox.

DJ Lederuddannelse - Grundmodul TILMELDING ÅBNER 1. JANUAR 2027

Tidspunkt: fredag den 2. april 2027 kl. 15.00 - søndag den 4. april 2027 kl. 13.00
Tilmelding åbner fredag den 1. januar 2027
Afmelding mulig frem til mandag den 1. marts 2027

Grundmodul - TILMELDING ÅBNER 1. JANUAR 2027

Vil du gerne yde en frivillig indsats for jagten og ser du værdi i at motivere andre frivillige til at yde en indsats? Vil du gerne medvirke til at sætte dagsordenen i DJ? Vil du gerne uddanne dig inden for organisationsarbejde og ledelse af frivillige? DJ styrker uddannelsen af de mange frivillige ledere og andre frivillige, der medvirker til, at DJ er en velfungerende og stærk organisation. Alle medlemmer med interesse for organisationsarbejdet og ledelse af frivillige kan deltage på uddannelsens moduler.

Målgruppe: Medlemmer, der ser sig selv som potentiel frivillig leder i Danmarks Jægerforbund samt hovedbestyrelsesmedlemmer og -suppleanter, kredsformænd, kredsbestyrelsesmedlemmer, Jægerrådsformænd, Jægerrådsbestyrelsesmedlemmer, jagtforeningsformænd, udvalgsformænd og koordinatorer.

Formål: At blive en del af Danmarks Jægerforbunds frivillige ledelsesfilosofi og organisatoriske arbejde. At få præsenteret teori og redskaber der skal danne grundlag for gennemførelse af en samlet DJ Lederuddannelse. Den frivillige ledelsesdisciplin, præsentationsteknik, formidling og kommunikation vil blive inkorporeret i det samlede uddannelsesforløb som den røde tråd, der skal samle uddannelsen.  

At få øget kendskab til foreningsjura, økonomi, DJ’s strategi, vedtægter og natursyn.

Undervisningen gennemføres som case-orienteret undervisning. Det vil sige, at deltagerne præsenteres for værktøjer og teori, som via cases trænes og afprøves i praksis ud fra egne og andres erfaringer. Deltagerne vil derved få mulighed for at anvende den tillærte teori og omsætte den til praksis.

Forberedelse: Udgangspunktet for kurset og erfaringsudvekslingen er kendskab til Jægerforbundets strategi, Jægerforbundets natursyn og vedtægter. Det forventes derfor, at disse tre ”hjørnesten” i Jægerforbundets virke er kendt stof.

Sted: Jagtens Hus, Molsvej 34, 8410 Rønde

Pris: Ønsker du at deltage gratis på DJ Lederuddannelsens moduler, skal du være indstillet af din jagtforening eller dit jægerråd i henhold til den gældende indstillingsprocedure. Læs mere om proceduren og find oplysninger om indsendelse på Jægerweb Indstilling til deltagelse i DJ Lederuddannelse - Ledelse af Frivillige

Medlemmer af DJ som ønsker at deltage uden indstilling, kan deltage med egenbetaling (2.000 kr. for obligatoriske moduler og 250 kr. for valgfrie moduler)

Kurset er inkl. forplejning og overnatning i delt dobbeltværelse. Ønskes enkeltværelse vil dette ske for egen regning, og der henvises til ekstern udbyder. Kurset er kun for medlemmer af DJ

Afmelding og refusion: Vær opmærksom på afmeldingsregler efter deadline: der er ingen mulighed for refusion uanset om man har en indstilling eller ej.

Refusion af deltagergebyr: Indstillede deltagere vil efter gennemført modul få refunderet egenbetalingen.

Antal: maks. 24, min. 16 deltagere

Kursusleder: Niels Søndergaard, Chef for Vildtforvaltning & Uddannelse

Undervisere:  Jes Mikkelsen, Teamleder, Vildtforvaltning & Uddannelse og Mikala Høj Laursen, Juridisk konsulent

Medlem

DKK 2.000,00