Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

DJ Lederuddannelse - Grundmodul

Tidspunkt: fredag den 20. marts 2026 kl. 15.00 - søndag den 22. marts 2026 kl. 13.00
Tilmelding slutter torsdag den 19. februar 2026
Afmelding mulig frem til torsdag den 19. februar 2026
1 deltager(e)

Grundmodul

Vil du gerne yde en frivillig indsats for jagten og ser du værdi i at motivere andre frivillige til at yde en indsats? Vil du gerne medvirke til at sætte dagsordenen i DJ? Vil du gerne uddanne dig inden for organisationsarbejde og ledelse af frivillige? DJ styrker uddannelsen af de mange frivillige ledere og andre frivillige, der medvirker til, at DJ er en velfungerende og stærk organisation. Alle medlemmer med interesse for organisationsarbejdet og ledelse af frivillige kan deltage på uddannelsens moduler.

Målgruppe: Medlemmer, der ser sig selv som potentiel frivillig leder i Danmarks Jægerforbund samt hovedbestyrelsesmedlemmer og -suppleanter, kredsformænd, kredsbestyrelsesmedlemmer, Jægerrådsformænd, Jægerrådsbestyrelsesmedlemmer, jagtforeningsformænd, udvalgsformænd og koordinatorer.

Formål: At blive en del af Danmarks Jægerforbunds frivillige ledelsesfilosofi og organisatoriske arbejde. At få præsenteret teori og redskaber der skal danne grundlag for gennemførelse af en samlet DJ Lederuddannelse. Den frivillige ledelsesdisciplin, præsentationsteknik, formidling og kommunikation vil blive inkorporeret i det samlede uddannelsesforløb som den røde tråd, der skal samle uddannelsen.  

At få øget kendskab til foreningsjura, økonomi, DJ’s strategi, vedtægter og natursyn.

Undervisningen gennemføres som case-orienteret undervisning. Det vil sige, at deltagerne præsenteres for værktøjer og teori, som via cases trænes og afprøves i praksis ud fra egne og andres erfaringer. Deltagerne vil derved få mulighed for at anvende den tillærte teori og omsætte den til praksis.

Forberedelse: Udgangspunktet for kurset og erfaringsudvekslingen er kendskab til Jægerforbundets strategi, Jægerforbundets natursyn og vedtægter. Det forventes derfor, at disse tre ”hjørnesten” i Jægerforbundets virke er kendt stof.

Sted: Jagtens Hus, Molsvej 34, 8410 Rønde

Pris: 2.000 kr. inkl. forplejning og overnatning i delt dobbeltværelse. Ønskes enkeltværelse vil dette ske for egen regning, og der henvises til ekstern udbyder. Kurset er kun for medlemmer af DJ

Antal: maks. 24, min. 16 deltagere

Kursusleder: Niels Søndergaard, Chef for Vildtforvaltning & Uddannelse

Undervisere:  Jes Mikkelsen, Teamleder, Vildtforvaltning & Uddannelse og Mikala Høj Laursen, Juridisk konsulent

Medlem

DKK 2.000,00