Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

MASTER CLASS - Førstehjælp til jagthund: 14/1 og 31/1 2026

Time: Wednesday, January 14, 2026 at 6:30 PM - Saturday, January 31, 2026 at 3:30 PM
Registration ends Tuesday, December 16, 2025
Cancellation possible until Tuesday, December 16, 2025
3 participant(s)

MASTER CLASS - Førstehjælp til jagthunde

På kurset “Førstehjælp til jagthunde” arbejdes der med førstehjælp, der er skræddersyet i forhold til hunde på jagt eller under træning. Kurset består af en online del og praktisk workshop.

Onlineundervisning et aftenmodul á tre timers varighed med indlagt pause. Onlinemodulet indeholder hjemmeopgaver i form af små praktiske øvelser, der skal trænes inden den praktiske workshop. Onlinemodulet afsluttes med en mindre teoretisk test, der skal bestås inden den praktiske workshop

Workshop á 6 timers varighed med scenarie- og situationsbaseret undervisning om sygdom, forebyggelse og behandling samt livreddende førstehjælp.

Modul 1 - online. (onsdag d. 14 januar kl. 18.30 – 21.30)

Introduktion til kurset, funktionel anatomi, hoved-hale undersøgelse af hund, vigtige målbare parametre og kontakt til dyrlæge.

Workshop 31. januar kl. 08.30 – 15.30.

Sted: Danmarks Jægerforbund, Molsvej 34, 8410 rønde

Situationsbaseret øvelser samt scenarier med sygdomme. Kursister øver i mindre hold á 2-4 personer:

  • Ørebetændelse, fremmedlegeme, samt bidskade i øret
  • Øjenbetændelse og hornhindesår
  • Tandskader og mundhuleskader
  • Bidskader, fugteksem, stiksår, snitsår
  • Livreddende førstehjælp - akutte skader på C-AB
  • Skader i bevægeapparatet: flækket klo, halthed, skåret trædepude
  • Opkast og diarre
  • Bevidsthedstab pga. for lavt blodsukker
  • Kramper
  • Hedeslag

Ifm. den praktiske workshop (31. januar kl. 08.30 – 15.30 i Jagtens Hus, Kalø) skal bruges en hund pr. 2 kursister til øvelserne. Hunde skal medbringes af kursisterne, og skal være omgængelige og vaccineret. Hvilke hunde, der skal bruges aftales ifm. onlinesessionerne.

Efter kurset er kursisten i stand til at:

  • Undersøge sin hund systematisk fra hoved til hale samt bevægeapparatet
  • Skelne normale forhold fra unormale
  • Udføre livreddende førstehjælp
  • Håndtere typiske skader og sygdomme
  • Håndtere alvorlige jagtrelaterede skader
  • Vide hvornår det er nødvendigt at kontakte dyrlæge
  • Pakke førstehjælpstaske samt hjemmeapotek

Kurset er udarbejdet og afholdes af dyrlæge Julie Pio Kragelund. Julie blev uddannet dyrlæge i 2005, og har i mere end 12 år været dyrlæge i Forsvaret bl.a. med sprængstof- og bevogtningshunde i specialstyrkerne og slædepatruljen Sirius på Grønland. Julie har stor erfaring med akutte skader og førstehjælp på hund, både fra Forsvaret og arbejde på dyrehospitaler.

Hun har afholdt mange kurser i førstehjælp til hund, sårbehandling, forbindinger for bl.a. jægere, arbejdshundeførere, beredskabshundeførere, canicrossdeltagere og hjemmeværnets hundeførere.

Tilmelding til kurset er bindende. Man skal deltage og gennemføre de 2 moduler og testen for at kunne deltage og bestå dette kursus.

Antal deltagere: Der er plads til 16 personer pr. hold.

Pris:  kr. 1.950,00 kr. (kun for medlemmer af DJ)

Kursusansvarlig: Ove Hedegaard Dam, Jagthundekonsulent DJ

Vel mødt.

 

 

 

Medlem

DKK 1.950,00