Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

ERFA-møde jagttegnskursuslærere - Sorø

Tidspunkt: tirsdag den 3. juni 2025 kl. 17.00 - tirsdag den 3. juni 2025 kl. 21.00
Tilmelding slutter onsdag den 28. maj 2025
Afmelding mulig frem til onsdag den 28. maj 2025
15 deltager(e)

ERFA-møde for jagttegnskursuslærere – Sorø

Dato: .  3. juni 2025 kl. 17-21

Sted: Stenlille Jagtforening, Plantagevej 1C, 4180 Sorø

ERFA-møder for jagttegnskursuslærere giver mulighed for at blive opdateret på centrale emner i jagttegnsundervisning. Vi tager en fælles status på udviklingen omkring jagtens prøver og undervisningsmaterialer, og der vil være mulighed for at drøfte både stort og småt med dine jagttegnskursuslærer-kollegaer. Møderne er planlagt af jægerforbundets Nyjægerudvalg.

Fokus på interessevaretagelse og data fra Jagtprøven.dk  

I år gæster jægerforbundets chef for vildtforvaltning, interessevaretagelse og uddannelse, Niels Søndergaard, møderne. På baggrund af oplæg vil der være rig lejlighed til at drøfte udviklingen af disse områder, og derudover giver Niels Søndergaard en grundig introduktion til DJ’s internationale virke.

Programmet tilpasses så vidt muligt det enkelte sted for afholdelse, så lokale aspekter kan fremhæves. I den forbindelse vil der blive drøftet både hjortevildtforvaltning og regionale nyjægertiltag.

Efter oplæggene drøfter vi årets emner og erfaringer fra jagttegnsundervisningen på sædvanlig vis, og bliver opdateret på udviklingen indenfor materialer og prøver. Vi ser blandt andet på hvad aspiranterne, ifølge data fra jagtprøven.dk, har sværest ved at forstå og ikke mindst svare rigtigt på.

Dørene er åbne til netværkssnak fra kl. 17.00. Programmet begynder kl. 17.30. og vi ligger fra land med forplejning.

Ny Jagttegnsbog

Ved ERFA-mødet udleveres en gratis undervisningsbog af Jagttegn 6. udg. til jagttegnskursuslærerne. Kravet til jagttegnskursuslæreren er at undervisningen hos den pågældende sker i regi af Danmarks Jægerforbund, hvilket betyder at både underviser og aspiranter benytter jægerforbundets materialer som centrale i undervisningen, og at aspiranterne meldes ind i forbundets via Jagtprøven.dk.

Målgruppe: Jagttegnskursuslærere i Danmarks Jægerforbund. Du kan som jagttegnskursuslærer frit vælge mellem ERFA-arrangementer, og finde det møde som passer dig bedst. Deltagelse er gratis.

Formål for ERFA-møderne: At øge den jagt- og undervisningsfaglige kompetence hos jagttegnskursuslæreren, som således udvikles personligt og fagligt frem imod uddannelsen af de nye jægere.

 Forplejning: Der serveres forplejning og kaffe/kage ved mødet.

 Mødeleder: Mads Dragsbæk mpd@jaegerne.dk

Medlem

DKK 0,00