Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

DJ Lederuddannelse - Grundmodul

Tidspunkt: fredag d. 31. januar 2025 kl. 15:00 - søndag d. 2. februar 2025 kl. 13:00
Tilmelding slutter søndag d. 5. januar 2025 kl. 23:50
Afmelding mulig frem til søndag d. 5. januar 2025
12 deltager(e)

Målgruppe:

Medlemmer, der ser sig selv som potentiel frivillig leder i Danmarks Jægerforbund samt hovedbestyrelsesmedlemmer, hovedbestyrelses suppleanter, kredsformænd, kredsbestyrelsesmedlemmer, Jægerrådsformænd, Jægerrådsbestyrelsesmedlemmer, jagtforeningsformænd, udvalgsformænd og koordinatorer.

Er du klar til at yde en frivillige indsats for jagten? Ser du værdi i at motivere andre frivillige til at yde en indsats? Vil du gerne medvirke til at sætte dagsordenen i DJ? Vil du gerne uddanne dig inden for organisationsarbejde og ledelse af frivillige? Ja, så har vi et godt tilbud til dig. DJ styrker nemlig uddannelsen af de mange frivillige ledere og andre frivillige, der også medvirker til, at DJ er en velfungerende og stærk organisation. Der åbnes op for, at alle medlemmer med interesse for organisationsarbejdet og ledelse af frivillige kan deltage.

Formål:

At blive en del af Danmarks Jægerforbunds frivillige ledelsesfilosofi og organisatoriske arbejde.  

At få præsenteret teori og redskaber der skal danne grundlag for gennemførelse af den samlede DJ’s lederuddannelse. Den frivillige ledelsesdisciplin, præsentationsteknik, formidling og kommunikation vil blive inkorporeret i det samlede uddannelsesforløb som den røde tråd, der skal samle uddannelsen.  

At få øget kendskab til foreningsjura, økonomi, DJ’s strategi, vedtægter og natursyn.

Form: Internatkursus, hvor overnatning og forplejning er gratis for deltageren - bemærk overnatning foregår i delt dobbeltværelse, hvis der ønskes enkeltværelse vil dette ske for egen regning og der henvises til ekstern udbyder.

Undervisningen gennemføres som case-orienteret undervisning. Det vil sige, at deltagerne præsenteres for værktøjer og teori, som via cases trænes og afprøves i praksis ud fra egne og andres erfaringer. Deltagerne vil derved få mulighed for at anvende den tillærte teori og omsætte den til handling.

Forberedelse: Udgangspunktet for kurset og erfaringsudvekslingen er kendskab til Jægerforbundets strategi, Jægerforbundets natursyn og vedtægter. Det forventes derfor, at disse tre ”hjørnesten” i Jægerforbundets virke er kendt stof.

Sted: Jagtens Hus, Molsvej 34, 8410 Rønde

Pris: Kurset er gratis for medlemmer af Danmarks Jægerforbund - bemærk dog overnatning i ønsket enkeltværelse.

Afmelding: Vær opmærksom på afmeldingsreglerne. De kan ses her

Kursusleder: Niels Søndergaard, Chef for Vildtforvaltning & Interessevaretagelse

Proceskonsulenter/undervisere:  Jes Mikkelsen, Teamleder, Uddannelse og Rådgivning; Mikala Høj Laursen, Juridisk konsulent

Medlem

DKK 0,00