Sted
Køge-Herfølge Jagtforening, Billesborgvej 42 B, 4681 Herfølge
Formål
Danmarks Jægerforbund vil gerne sikre fortsat inddragelse af medlemmerne i processen om jagttiderne ved afholdelse af en række dialogmøder rundt om i landet.
Indhold
På nogle møder vil der endvidere være individuelle dagsordener med andre emner, som man lokalt vælger at behandle.
Information om jagttidsprocessen
Ændringer af jagttider foretages dels på grundlag af en ekstern faglig biologisk vurdering fra DCE og dels på baggrund af foreningspolitiske ønsker om udvidelser eller begrænsninger. Fastsættelse af jagttid på nye arter samt fredning af arter, der traditionelt er drevet jagt på, forekommer dog kun i begrænset omfang – uanset ændringer i de biologiske forudsætninger. Ofte er det manglen på målsætninger for en art, der indirekte skaber bekymring hos organisationerne i Vildtforvaltningsrådet, og dermed hindrer Rådet i at nå til enighed.
De nye jagttider forventes at træde i kraft den 1. april 2018, og forud har der været og er fortsat følgende proces:
Dialogmøder i efteråret 2016
Drøftelse på Jægerrådsmøder primo 2017
Drøftelse på kredsmøder primo 2017
Lokale jagttider
De lokale jagttider er også en del af revidering af jagttiderne, og ønsker til lokale jagttider fremsendes til Niels Henrik Simonsen nhs@jaegerne.dk
Hører vi ikke andet fra lokalt hold, vil de nuværende lokale jagttider blive indstillet til Vildtforvaltningsrådet.
Det store hjortevildt
Processen omkring jagttid på de store hjortearter (kron-, då- og sikavildt) vil blive varetaget via de regionale hjortevildtgrupper.
Forplejning
Danmarks Jægerforbund er vært ved kaffe og kage.