Mads Vad er vært, når vi inviterer alle voksne elever fra Aarhus, Skanderborg, Horsens, Randers og Silkeborg til en uforglemmelig aften i de smukkeste lokaler på Savværket i Aarhus. Vi sørger for et kæmpe dansegulv og den bedste dansemusik.
Nytårskuren er den perfekte ”ryste-sammen-fest”, hvor man sidder sammen med sit dansehold, og på den måde rigtig kan hygge sig sammen med sine dansevenner.
Medbring mad til det store buffetbord
Traditionen tro beder vi alle om at medbringe en ret til det store buffetbord. Kommer I som par, skal I medbringe mad til 2-3 personer. Kommer du alene, skal du medbringe mad til 1-2 personer. Du bestemmer selv, om du medbringer en forret, hovedret eller dessert. Medbring ligeledes service til dig selv. Drikkevarer skal købes i Savværkets bar.
Vi sørger for, at du sidder sammen med dit dansehold
Ved tilmelding angiver man hvilket hold, man gerne vil sidde sammen med under middagen.
Bemærk at der er et begrænset antal pladser og at sidste tilmelding er den 10. januar 2027.
Tid
Dørene åbner: kl. 17.00
Start: kl. 18.00 (kom helst en halv time før)
Slut: kl. 24.00