Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Kursus: Dynamikker i en familie med misbrug

Tidspunkt: onsdag d. 10. oktober 2018 kl. 09:00

TUBA Aarhus

På dette dagskursus vil du få viden om dynamikkerne i familier med misbrug og om, hvilke konsekvenser og senfølger forældres misbrug kan have for børn og unge, også når de selv er blevet voksne. Endelig er der også fokus på, hvordan du som fagperson kan håndtere denne problemstilling i mødet med familiemedlemmerne.

Indhold og udbytte

Formålet med kurset er at give dig mere viden om det problem, det er for børnene, når en forælder har et misbrugsproblem. På dagen har vi derfor fokus på de centrale karaktertræk i disse familier og spørgsmål som: Hvordan udspiller familielivet sig typisk? Hvordan vil dette præge børnene i deres selvopfattelse og væremåde? Hvad bliver senfølgerne? Og endelig: Hvordan hjælper du bedst muligt børn, unge/voksne børn af en misbrugende forælder?

Dit udbytte af dagen vil bl.a. være:

  • Du vil få et nøjere kendskab til de mønstre, som typisk viser sig i en familie, hvor en eller begge forældre har et misbrug
  • Du vil få viden om, hvilke oplevelser børnene/de unge normalt har, når de vokser op i disse familier
  • Du vil blive præsenteret for kernetemaer, de unge er ramt af, samt de senfølger, der normalt følger med, når mor eller far for eksempel drikker for meget
  • Du vil få viden om, hvilke begivenheder eller livsovergange, som typisk kan føre til, at barndommens oplevelser kommer frem igen og påvirker personens evne til at håndtere nutiden   
  • Du vil få kendskab til de forandringsprocesser, som er vigtige at have for øje for at hjælpe disse børn og unge videre
  • Du vil få indsigt i gode metoder til at hjælpe børn og unge fra disse familier, så du er bedre klædt på til at håndtere denne problemstilling
  • Endelig vil du få inspiration til, hvilke værktøjer der kan passe til netop den rolle, du har for disse familier, så du har noget konkret at tage afsæt i, næste gang du støder på problemstillingen

Du vil således blive præsenteret for en stor del af den centrale viden, TUBA har om disse familier erhvervet via samtaler med mange tusinde børn og unge gennem mere end 20 år.

 

Form

Kursusdagen vil veksle mellem oplæg og øvelser, som giver mulighed for erfaringsudveksling samt at få viden målrettet den arbejdsfunktion, du som deltager sidder i.

 

Deltagerprofil

Kurset er for dig, der ønsker mere viden om emnet og værktøjer til at arbejde med familier, hvor en forælder har et misbrugsproblem, særligt i forhold til at hjælpe børnene – uanset om de i dag er voksne børn – som er ramt af problemet. Det kan være, du arbejder som pædagog, psykolog, behandler, socialrådgiver, lærer, mentor, rådgiver, studievejleder, sundhedsplejerske eller på anden måde har kontakt med familier eller børn og unge. 

 

Pris

Prisen for dagskurset vil være kr. 1275,- pr. person. Ved mere end 5 deltagere fra samme arbejdsplads vil prisen være kr. 1150,- pr. deltager. Prisen inkluderer forplejning i løbet af dagen samt et bevis på kursusdeltagelse.