Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden nogen steder ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Introvert i en ekstrovert verden (Kursus)

Tidspunkt: lørdag d. 24. september 2016 kl. 10:00

Introvert i en ekstrovert verden

Kursus: 5 timer
Kurset holdes på idylliske Rørkærgaard v. Vamdrup.



I et samfund, som primært hylder ekstroverte (udadvendte) værdier, kan du som introvert (indadvendt) let få en følelse af at stå udenfor, at være ensom, at være anderledes.
Måske er du oveni købet på overarbejde for at leve op til dine egne og andres forventninger om at være mere ekstrovert, end du i virkeligheden er?

 


  

INDHOLD

På dette kursus får du viden om forskellen på at være introvert og ekstrovert, om særlig sensitivitet og om hvordan du passer på dig selv, når hverdagen er krævende og travl.

  • Bliv klogere på, hvordan du minimerer risikoen for overbelastning.
  • Få overblik over de fordele, der i høj grad også er forbundet med det introverte træk.
  • Bliv bedre til at bringe dine introverte sider i spil på jobbet og i dit privatliv på den positive måde, du fortjener. Uden at du behøver ”lade som om”, at du er mere ekstrovert, end du er.
  • Oplev at dine introverte sider bliver et aktiv – både for dig selv og din arbejdsplads.

På den måde vil du i langt højere grad vil kunne nyde at være DIG.

 


 

PRAKTISK

På kurset er der plads til at være introvert, så du bliver ikke kastet ud i øvelser og lege f.eks. for at lære de andre at kende. Du får tid til at reflektere, og du bestemmer (selvfølgelig) selv, i hvor høj grad du vil tale eller tie.

 

Pris kr. 1.195,- inkl. moms.

Undervisningsmaterialer samt kaffe, te, isvand, sandwich til frokost og kage til eftermiddagskaffen er med i prisen.

 


 

 

 


 

UNDERVISEREN

Underviser er Anette Christensen. Foredragsholder, underviser og sparringspartner i TrivselsGuide.dk.
Anette Christensen er pædagog, voksenunderviser og specialist i trivsel, stress og særlig sensitivitet. Hun er selv introvert, nyhedssøgende og særligt sensitiv – og for det meste glad for det hele.

 


Betingelser: 
I tilfælde af aflysning ved fx for få tilmeldte tilbagebetales deltagergebyret straks. Betalte pladser refunderes ikke i andre tilfælde, men kan frit videregives til en anden.