Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Kloster koncert

Tidspunkt: torsdag d. 14. oktober 2021 kl. 19:00
Efter en række anmelderroste albums med fokus på både engelsk middelaldermystik og gamle danske salmer, samt en Steppeulven-pris som årets komponist i 2016, har Klosters sangskriver og omdrejningspunkt Mikael Rahbæk Andreasen kastet sin kærlighed på digteren Simon Grotrians billedrige og eksplosive lyrik. Siden deres første personlige møde i 2017 har Mikael sat musik til over 40 af Simons tekster, og ti af disse resulterede i det ambitiøse album ’Især til de levende’, der udkom i 2020 og blev modtaget af en begejstret presse.
Modsat på albummet hvor musikken forsøgte at være lige så sprælsk og overrumplende som Simons tekster, fremstår Kloster live som en solooptræden, hvor der skæres ind til benet af Mikael Rahbæk Andreasens særegne sangskrivning, og hvor der gives ekstra plads til fordybelse i Simon Grotrians finurlige tekstunivers.
Simon var selv begejstret for, at hans tekster blev gjort til sange, og når han blev konfronteret med sine egne ord, når Mikael fremførte sangene for ham, skulle han ofte lige have en ekstra cigaret og sunde sig lidt. Som om ordene kom ekstra til live i sungen form. Desværre døde Simon uventet i 2019, men hans forfatterskab fortjener at leve videre, og det gør det i Treenighedskirken d. 14. oktober.

Forvent en spartansk, intim og nærværende aften! Velkommen!

Standardbilletter

DKK 50,00