Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Akvarel i parken

Mal akvarel som Arne Jacobsen

I sommerferien kan I lade jer inspirere af Arne Jacobsen og Trapholts smukke park og deltage i akvarel workshops. Ta’ veninden, familien eller børnebørnene med og få en kreativ oplevelse under den blå himmel.

Udover at være en af Danmarks største designere og arkitekter var Arne Jacobsen en dygtig akvarelmaler. Han var meget inspireret af naturen og for ham var akvarellen en iagttagelse af virkeligheden. ‘Jeg er nødt til det’, sagde Arne Jacobsen, da han engang blev spurgt til, hvorfor han malede akvarel.

Efter en intro til de grundlæggende maleteknikker går vi ud i parken, hvor I kan måle jeres egen akvarel.

Forudgående kendskab til akvarel er ikke en nødvendighed. Til gengæld er det godt at være nysgerrig og have lyst til at udfolde sig kreativt.

Vi har maling, pensler, papir, holder og hvad vi ellers skal bruge. Hvis I har egne pensler og maling, I ønsker at bruge, er I meget velkomne til selv at medbringe det. Tag også gerne et tæppe med, så I kan sidde i parken.

Pris
Barn: 50 kr
Voksen (18+): 150 kr.
Klub Trapholt medlem: 50 kr.

*Priser er inklusiv entré til museet, hvor I bl.a. kan opleve den aktuelle udstilling Arne Jacobsen Designer Danmark og de daglige ture i Arne Jacobsens Kubeflex sommerhus.

Workshoppen er for både børn og voksne (børn under 8 år skal følges med en voksen).

Tidspunkter
Torsdage i uge 26-31 (1. juli – 5. august 2021)
Kl. 11.00-12.30 eller 13.30-15.00

Barn: 50 kr. 

Voksen (18+): 150 kr. 

Klub Trapholt medlem: 50 kr. 

Priser er inklusiv éntre til museet.