Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Bentzon & The New Funk

Tidspunkt: lørdag d. 22. juni 2019 kl. 15:30

Nikolaj Bentzon er måske mest af alt kendt for sin jazzfunky side, selvom han unægteligt har spredt sig over mange genrer og musikalske gøremål gennem årene. Dog med jazzen som en vedvarende understrøm.

Hans 6 CD-udgivelser med "Bentzon Brotherhood" har opnået legendarisk status som noget af det absolut bedste, når talen er faldet på jazzfunk i Skandinavien.

Efter i de senere år at have indstillet sit Brotherhood, har han nu etableret en mere håndspillet/akustisk efterkommer, da mellemgulvs-groove´et har manglet en platform. Med denne dansk/svenske multigenerations-kostellation er der lagt op et nyt kapitel i det funky
Bentzonunivers.

I front den fornemme og erfarne svenske trompet-hard-hit´er, Fredrik Davidsson, med den danske saxofon-komet, Frederick Menzies, ved hans side. I rytmegruppen to af den danske jazzscenes yngre hanløver, Andreas Hatholt og John Riddell. Riddell har på rekordtid gået fra stjerneskud til etableret ”high demand”-trommeslager med fast engagement i bl.a. Aarhus Jazz Orchestra.

Energiladet og groovy jazzfunk fra skiftende tider. Fra spæde skridt i de tidligere tressere via halvfjerdsernes plateau og lange flipper til nutidens store genresammensmeltninger. Bentzons nye hold ved, hvordan man tvinger et insisterende groove igennem og blæser til ny funky front!

Del arrangementet på de sociale medier:

Der er fri entré til arrangementet og dermed ingen billettering.