Danmarks suveræne bassist swinger med den prisvindende danske pianist og komponist, Jacob Christoffersen, den virtuose sanger Sahra da Silva og en af Nordens mest efterspurgte trommeslagere, Cornelia Nilsson.
Duoen mellem den danske bassist Thomas Fonnesbæk og den danske pianist Jacob Christoffersen er uden tvivl en af nutidens mest imponerende bas/piano-konstellationer. Begge er virtuoser på deres instrumenter, og deres samspil er en oplevelse af ren musikalsk telepati.
Når man tilføjer Sahra da Silva, en af Danmarks mest nærværende og kraftfulde vokalister, opstår en ny dynamik. Med portugisiske rødder og en stemme, der emmer af både rå kraft og sjælfuld finesse, tilfører hun en intensitet, der udfordrer og inspirerer sine medmusikere – og tryllebinder publikum.
Som prikken over i’et bringer Cornelia Nilsson sin præcise, elegante og dybt swingende trommestil ind i sammenspillet. Hun er en af Skandinaviens mest eftertragtede trommeslagere, kendt for sin sublime timing og sit intuitive sammenspil med medmusikerne.
Med disse fire kunstnere på scenen bliver musikken aldrig forudsigelig – de leger, udforsker og skaber magi i øjeblikket. Hver koncert er en unik oplevelse, båret af spontanitet, nærvær og en fælles glæde ved musikken.
Line-up:
Thomas Fonnesbæk – bas
Jacob Christoffersen – klaver
Sahra da Silva – vokal
Cornelia Nilsson – trommer
Glæd dig til en uforglemmelig aften med jazz på allerhøjeste niveau!
Vi spiser kl. 19 og bandet går på ved 21-tiden.