Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Fyraftensmøde: Rekruttering & internationalisering

Tidspunkt: torsdag d. 20. april 2023 kl. 16:00 - torsdag d. 20. april 2023 kl. 18:00

Vi vil gerne invitere til endnu et inspirerende fyraftensmøde i Studenterhus Aarhus, denne gang med emnet: Fremtidens arbejdsmarked – rekruttering og internationalisering.

Rekruttering af de rigtige medarbejdere er svært i øjeblikket. Der er rift - også - om den højtuddannede arbejdskraft, og der er ingen tegn på, at det bliver bedre lige foreløbig.


En af de grupper, mange endnu ikke har øje på, er de internationale studerende og nyuddannede, der allerede er i landet. Mange af dem her i Aarhusområdet. De er - ligesom de danske - dygtige, ambitiøse, har masser af byde ind med og er ivrige efter at præstere. Og rigtig mange vil gerne blive i Danmark og skabe et liv efter endt uddannelsen. Men det kræver, at vi giver dem et job.

Der er mange (urimelige) barrierer i forbindelse med at ansætte internationale nyuddannede medarbejdere, og nogle af dem, vil vi gerne adressere og have en dialog med jer om.

Derfor har vi inviteret tre internationale unge på scenen, der vil dele deres erfaringer og tanker med os. I kan glæde jer til at møde: Franske Marie LeGall der er uddannet kandidat i Cognitiv Semiotics fra Aarhus Universitet, engelske Lilia Prelevic, der er nyuddannet kandiat i Europæiske Studier fra Aarhus Universitet og hollandske Daniel Bornhijm, der har en bachelor som maskiningeniør og er nu kandidatstuderende i Engineering Management på Aarhus Universitet. 

Efter deres indledende oplæg, der alle holdes på dansk, stiller de sig (sammen med vores erhvervskoordinatorer, Tenna og Liv) til rådighed for dialog, nysgerrighed og spørgsmål.

Du er som altid meget velkommen til at dele invitationen med dit netværk.

---

  • Hvor: Studiecaféen, Studenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3
  • Hvornår: Torsdag d. 20. april kl. 16:00-18:00
  • Hvad: Viden, kaffe og kage
  • Parkering: Fredrik Nielsen Vej 2-4
  • Tilmelding: Vi har 45 pladser, der fordeles efter først-til-mølle-princip

---

Vi håber at se dig

Rigtig god dag! Vh. Tenna og Liv

Konceptet: Fyraftensmøder er et tilbud i Studenterhus Aarhus, hvor vi gerne vil dele ud af den store viden, vi har om studerende og nyuddannede – og stille dem selv på scenen. Møderne er et tilbud til erhvervslivet i Østjylland, hvor I kan komme helt tæt på den næste generation, der kommer ud på arbejdsmarkedet. I vil høre oplæg fra studerende og nyuddannede om eftermiddagens emne, og derefter er der afsat tid til spørgsmål og dialog, så alle kan blive klogere på hinanden.

Standardbillet

DKK 0,00