Seksualiteten på spil
Er du nysgerrig på at forstå de udfordringer, LGBTQ+ unge står overfor i dag? Eller hvad med den stadigt voksende kløft mellem unge mænd og kvinder, når det kommer til spørgsmål om feminisme og ligestilling?
Vi inviterer dig til en spændende aften med fokus på seksuel dannelse og kønsidentitet. Forfatter og højskolelærer, Mette Øyås Madsen, rusker op i den brydningstid for køn, krop og seksualitet vi står midt i. Efter Mettes oplæg byder vi op til åben dialog og paneldebat med en række eksperter på området. Her har vi fokus på den voksende kløft mellem unge mænd og kvinder på områder som magtkritik, rettigheder og feminisme.
Denne aften er skabt af Brandbjerg Højskole i samarbejde med Studenterhus Aarhus, og er du, eller en du kender, nysgerrig omkring et højskolehold med fokus på køn, krop og seksualitet – eller noget helt andet - har du mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål.
Oplev:
Mette Øyås Madsen: Mangeårig underviser i køn, krop og seksualitet på Brandbjerg Højskole. Mette er forfatter til bogen “Seksuel dannelse – inspiration fra en højskolepraktiker” (2023) og en efterspurgt foredragsholder.
Tid: 24. april kl.19-22
Sted: Studiecaféen
Billetpris: 60,- studerende / 90,- almene