Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Fyraftensmøde: Paradokser i ledelse af unge

Tidspunkt: tirsdag den 25. november 2025 kl. 16.00 - tirsdag den 25. november 2025 kl. 18.00
Tilmelding slutter tirsdag den 25. november 2025 kl. 12.30

Årets sidste fyraftensmøde i Studenterhus Aarhus løber af stablen tirsdag den 25. november kl. 16.00-18.00, denne gang med emnet:  Paradokser i ledelse af unge. 

Kan du genkende, at de yngste på arbejdsmarkedet på den ene side forventer indflydelse fra dag ét og på den anden side er tilbageholdne med at byde ind, hvis de ikke er helt sikre? Eller at de har en høj faglig selvtillid og samtidig er usikre på, hvornår de har løst en opgave ‘godt nok’? At de på den ene side er stærke og robuste og på den anden sårbare og følsomme?  

Paradokserne eksisterer i bedste velgående i “de unge”. Det er ikke enten-eller det er både-og.  

Er det forvirrende? Ja!  
Er det en vigtig observation? Også ja :-) 

Fordi... hvordan navigerer vi i disse paradokser, der kan virke som flertydige, modsatrettede krav, når vi skal lede de yngste på arbejdspladsen?  

Dét dykker vi ned i til eftermiddagens emne.  
 

Vi sætter scenen med tre unge mennesker, der deler deres erfaringer og tanker. 

I glæde jer til at møde:  

  • Simone Møller Hansen, der studerer på kommunikationsuddannelsen på DMJX (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) 
  • Lea Croonen, nyuddannet cand.scient.pol i Statskundskab fra Aarhus Universitet i sommeren 2024 
  • Frederik Krogh Sørensen, nyuddannet cand.mag i Internationale studier fra Aarhus Universitet i sommeren 2024 

Efter deres oplæg stiller de sig til rådighed for spørgsmål, nysgerrighed og dialog sammen med Tenna og Liv. 

Du er som altid meget velkommen til at dele invitationen med dit netværk.  

---  

Hvor: Studiecaféen, Studenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3  
Hvornår: Tirsdag den 25. november kl. 16:00-18:00 
Hvad: Viden, kaffe og kage  
Parkering: Fredrik Nielsen Vej 2-4  
Tilmelding er gratis: Vi har 45 pladser, der fordeles efter først-til-mølle-princip.  

---  

Vi glæder os til at se dig   
De bedste hilsner, Liv og Tenna    


Konceptet:
Fyraftensmøder er et tilbud i Studenterhus Aarhus, hvor vi gerne vil dele ud af den store viden, vi har om studerende og nyuddannede – og stille dem selv på scenen. Møderne er et tilbud til erhvervslivet, hvor I kan komme helt tæt på den næste generation af unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet. I vil høre oplæg fra studerende og nyuddannede om eftermiddagens emne, og derefter er der afsat tid til spørgsmål og dialog, så alle kan blive klogere på hinanden.  
Vi tager billeder til arrangementet til brug i markedsføring af lignende arrangementer. Hvis du ikke ønsker at fremgå på disse billeder, bedes du give os besked om det på dagen. 

Standardbillet

DKK 0,00