Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

KOMPOT: Mirja Klippel

Tidspunkt: onsdag d. 15. september 2021 kl. 20:00 - onsdag d. 15. september 2021 kl. 23:00

Mirja Klippel er en finsk singer-songwriter, bosiddende i København, som forener vildskab, poesi og melankoli i smuk og intensiv musik.

Med en stor stemme, et inderligt klangunivers og en sans for at skrive sange, der forbinder dybt personlige erfaringer med billeder fra den nordiske natur, har hun markeret sig som et særligt talent på den alternative folk-scene. Allerede hendes debut-EP Lift Your Lion (2016) indbragte den københavner-baserede musiker en Danish Music Award Folk som årets sangskriver. Siden har hun turneret flittigt i både Europa, Rusland og Nordatlanten, ligesom hun i 2018 udsendte det roste fuldlængde-album River of Silver.

Med sit seneste album, Slow Coming Alive, føjer hun atter nye nuancer til sin alternative og poetiske folk og fortsætter med at udvide dybderne og højderne i sin sangskrivning. Med sin faste medmusiker Alex Jønsson drager hun publikum ind i et organisk og atmosfæriske univers, hvor personlige erfaringer åbner op for psykologiske dybder, og hvor intime rum går hånd i hånd med rå og vilde landskaber.

Den 15. september gæster hun Studenterhus Aarhus sammen med guitarist Alex Jønsson.

Dørene åbner kl. 20.00. Koncerten begynder kl. 20.30.

 

Billetter:

 

Forsalg:

20,- (medlemmer)

40,- (ikke-medlemmer)

 

Dørsalg:

40,- (medlemmer)

60,- (ikke-medlemmer)

 

 

Dette arrangement er en del af arrangementsrækken KOMPOT - Ny musik, Ny Viden, Nysgerrighed! Støttet af Tuborgfondet

Debatskabende arrangementer i Studenterhus Aarhus er støttet af FO-Aarhus.

Medlemsbillet

DKK 20,00

Standardbilletter

DKK 40,00