Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Vent venligst...

Opretter forbindelse til kø-system.

Kø-position:

 
Kontakt
Badge

Bestilling af badge


Det er hidtil ikke blevet kommunikeret tydeligt ud, at der er personer, der er fritaget for at bære mundbind og visir i offentlig transport, afgangshaller, ventesale og på perroner samt senest også på caféer og i restauranter.

Det går ud over de af Spors medlemmer, der af forskellige årsager ikke kan bære mundbind eller visir, og det vil Spor gerne gøre noget ved. 

Når man ikke bærer mundbind, kan man få en negativ reaktion fra andre mennesker. Måske er de blevet forskrækket eller har andre gode grunde til reaktionen. Personale, der skal håndhæve påbuddet om at bære mundbind, ved ikke altid, at der er undtagelser i lovgivningen, så de handler uhensigtsmæssigt. På banegårde er der ofte mange vagter, som har fået til opgave at sikre, at alle bærer mundbind. Det kan virke meget overvældende - især når man bliver skældt ud.

Det er svært for alle, men har man PTSD, er det endnu værre at møde aggression, mistro og autoriteters irettesættelser. Barndommens følelser af afmagt og usynliggørelse kan blive trigget, og man kan i værste fald blive retraumatiseret. Sker det, havner man kort fortalt i fortidens Helvede igen.

Vi tror ikke, det bliver gjort af ond vilje og er overbeviste om, at det bedste, vi kan gøre, er at hjælpe til synliggørelse af problemet. Derfor har vi fået produceret dette badge, som alle, uanset årsagen til, at de er fritaget for mundbind, kan bestille og bruge, når de færdes i offentlige rum.

Her kan du læse om fritagelse for mundbind og visir.

Levering: Vi sender badges så hurtigt som muligt. Har du valgt almindelig post, kan der gå op til 7 hverdage. Har du valgt Q-post, kan der gå op til tre hverdage. Det er frivillige, der pakker og sender, men de er klar over, at det kan haste for dig, så de gør det så hurtigt som muligt.