Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Krigen og Trump truer

Tidspunkt: torsdag den 25. september 2025 kl. 19.00 - torsdag den 25. september 2025 kl. 19.00
Tilmelding slutter torsdag den 25. september 2025 kl. 19.00

Sejs-Svejbæk kirke

Krigen og Trump truer - hvad sker der og hvad betyder det for os?

Foredrag med Peter Viggo Jacobsen, lektor

Tema: Militær  og åndelig oprustning i Danmark

Sejs-Svejbæk kirke den 25. september kl. 19-21

Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet var Danmarks mest citerede forsker i de danske medier i 2024. Kom og hør ham give sin analyse af verdens sikkerhedspolitiske tilstand, Trumps indtræden i Det Hvide Hus og konsekvenserne for vores sikkerhed og velfærd. Temaet er: Militær og åndelig oprustning i Danmark. 

Trump prøver at tvinge en fred ned over hovedet på Ukraine og Europa, vil overtage Grønland og har startet en handelskrig med hele verden. Barometeret står på oprustning og mere europæisk selvstændighed. Det store spørgsmål er om USA vil være en økonomisk konkurrent eller partner fremover. Uanset hvad bliver Forsvaret en vinder. Forsvaret får nu endelig de penge som politikerne hidtil har talt om, men ikke frigivet. Penge er dog ikke alt.  Genopbygningen af Forsvaret vil tage tid, og det står overfor en stor udfordring med at få etableret den tilstrækkelige og tidssvarende bygningsmasse, der er en forudsætning for den opgaveløsning som politikerne forestiller sig. Uden den kan vi ikke tiltrække og fastholde personel og opbevare alt det nye grej, der er på vej.

Entré: 100 kr. 

Del arrangementet på de sociale medier: