Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Bæverweekend på Arresøcentret med distriktet

Tidspunkt: fredag d. 20. april 2018 kl. 16:45 - søndag d. 22. april 2018 kl. 13:00
Afmelding mulig frem til søndag d. 15. april 2018 kl. 16:45
13 deltager(e)

Kære bævere 

Så er tiden kommet til årets første overnatningstur for bævere. Denne gang går den til Arresø spejdercenter den 20.-22. april. Denne weekendtur er med andre bævere i Sct. Georg distrikt. Vi bliver omkring 100 børn på hele weekenden.

På weekenden kommer vi til at lave en masse aktiviteter med vand, ild, jord og luft. Vi skal blandt andet lave noget, der kan flyve eller bevæge sig i luften og skabe figurer ud af ler. I kommer også til at opleve et rigtigt lejrbål, hvor vi skal hygge med snacks og synge en sang eller to, inden vi går til ro på vores sovesal.

Dem der deltager i denne weekendtur, får et mærke, når vi kommer hjem fra Arresøcenteret. For at få dette mærke skal du være deltagende hele weekenden – Fra fredag eftermiddag til søndag middag.

Vi ønsker ikke at der kommer nogen midt på en weekend eller smutter tidligere, da det kan skabe uro blandt børnegruppen. Det er især hjemve, der rammer nogle af de andre børn.

Vi skal have hjælp af forældre til at køre os frem og tilbage til spejdercenteret. Fredag kører vi kl. 16:45 og søndag skal dem, der kører hjem være på Arresøcenteret (Auderød Byvej 4, 3300 Frederiksværk) kl. 12:30

Når I melder jer til kørsel, skal I taste, hvor mange børn/voksne I kan have plads til i bilen inkl. jeres eget barn og ekskl. jer selv/føreren. Eks. hvis I har 5 pladser i bilen med sele skal i skrive 4 pladser da i selv optager en plads, som fører af bilen.

Pakkeliste: Lagen, sovepose, sovebamse, nattøj, 2 sæt ekstra tøj samt ekstra strømper og underbukser. Toiletgrej: tandbørste, tandpasta, lille håndklæde, evt. hårbørste og solcreme. Godt fodtøj, sutsko, regntøj og gummistøvler. Hue og vanter. Lille turrygsæk og drikkedunk. En lille madpakke til fredag aften, hvis ikke man når at få spist aftensmad inden afgang fredag. Spisegrej, flad og dyb tallerken, kniv, gaffel, spiseske og teske, kop/foldekop. 

Sørg for at have alt markeret med navn, da vi skal sove på en stor sovesal og det nemt kan havne på en anden spejdergruppes område. 

Sidste frist for tilmelding er 18. april kl. 19:00.

Vi glæder os til at få en dejlig og spændende weekend med jer!

Bæverklask
Medhjælperne og lederne