Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Ulvenes 20 km vandretur

Tidspunkt: lørdag d. 19. juni 2021 kl. 09:30 - søndag d. 20. juni 2021 kl. 10:00
Afmelding mulig frem til fredag d. 18. juni 2021 kl. 09:30
24 deltager(e)

Kære ulve.

Så er tiden inde til at vi skal ud på en lille tur igen. Denne gang skal vi gå 20 km. Det lyder meget langt, men I kan alle sammen gå det. Vi tager det stille og roligt. Der er pauser undervejs. Der bliver tid til en leg, og der vil være små spejderopgaver undervejs. Og bliver der behov for en ekstra pause, så klarer vi også det. Alle kommer i mål og får en fin 20 km plade.

Turen starter på Eriksvej, hvor vi hopper ind i nogle forældrebiler, der kører os ud til Sagnlandet i Lejre, Slangealleen 2, 4320 Lejre. Når vi har sagt farvel til forældrene går vi ind i Sagnlandet og hygger os et par timer med blandt andet en rundvisning i Kongehallen. Når vi har spist lidt af madpakkerne, begiver vi os ud på selve vandreturen. Vi går ad Skjoldungestien hele vejen tilbage til Roskilde. Det er en utrolig flot tur, der stort set kun går ad små hyggelige stier. Det er meget lidt vi kommer i nærheden af asfaltvej og biler. Det er et naturskønt område med mange muligheder for små pauser.

Når vi kommer hjem til spejderhytten på Eriksvej skal vi spise aftensmad og bare slappe af og hygge. I den forbindelse kunne vi godt tænke os, hvis der er en eller to forældre, der ville lave mad til os, da klokken bliver lidt mange inden vi er tilbage. Hvis man vil hjælpe så skriv det venligst på tilmeldingen.

På denne tur skal du medbringe: sovepose, liggeunderlag, evt hovedpude, nattøj, sovebamse, toiletgrej, spisegrej, GODE sko til at gå i, lille turrygsæk, stor madpakke, to drikkedunke (gerne saft) samt tøj efter vejret.

Skynd dig at melde dig til, det bliver en kanon god tur.

Vi glæder os til at se dig.

Mange ulvehilsener

Lederne

Deltagere