BIKEOPTIMIZE inviterer til et eventyrligt cykelræs i skovene og bakkerne omkring Himmelbjerget. En ekstremt smuk, men hård rute der starter i Søhøjlandets hovedstad Ry.
Du skal primært forcere et væld af grusveje i skovene langs Julsø, nogle steder snævrer det sig ind til skovstier men kun 1 km skal køres på asfalt i alt. Da vi befinder os i de Jyske Ardenner er der masser af højdemeter der skal bestiges og mange steder med stejle opstigninger på op til 20%.
Hvis du kører løbet i front og er i spil om topplaceringerne, er det et løb hvor udskilningen kan skabes mange steder og som derfor appellerer til mange ryttertyper. Kører du væk på fladt grus eller på en af de mange bakker? Vi glæder os til at se, hvem der løber med sejren og dermed titlen som Outdoorfestivalens Grus-Chef!
Hvis du vil køre løbet for eventyret og oplevelsens skyld, er der lagt op til en tur gennem det smukkeste stykke natur i Danmark.
Information
Udlevering af startnumre ved målområdet (Rodelundvej 4, Ry) kl. 8-9.50.
"Master" START kl. 10 fra indgangen til Basecamp Outdoorfestivallen
(Siimtoften 1, Ry).
Distance: 52,33 kr
Højdeforskel: 961 m
Aktiviteten er egnet for:
Børn (5-12 år)
Unge (12-20 år)
Voksne
Aktør: BIKE OPTIMIZE
OBS! Man bliver beskidt på denne aktivitet.
Eftertilmelding på dagen ved målområdet kl. 8-10.