Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden nogen steder ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Yoga - en meditativ praksis

Tidspunkt: mandag d. 21. maj 2018 kl. 10:00 - mandag d. 21. maj 2018 kl. 17:00
Registrering slutter søndag d. 20. maj 2018 kl. 09:59

"Yoga - en meditativ praksis"
- Yogaworkshop med Simon Krohn

Når yoga en gang imellem rører os dybt, er det som regel på grund af det meditative aspekt ved teknikkerne. Derfor er det tosset, at netop dette aspekt ofte bliver overset, fordi vi fokuserer på de fysiske udfordringer i yogastillingerne. Denne workshop stiller derfor skarpt på, hvordan yoga kan blive til en kraftfuld meditation.

Indtil midten af 1900-tallet var meditation det primære element i yoga. Siden da er yoga i højere og højere grad blevet til en kropslig træning, og yoga og meditation bliver i dag set som to forskellige discipliner. Det meditative aspekt ligger dog stadig i yogastillingernes DNA, og det er derfor, at yogaen kan blive meditativ, selvom vi ikke er bevidste om det. Det er dog oplagt, at hvis du forstår, hvordan meditation fungerer, så kan du forstærke effekten af yogaen.

I løbet af seks timer skal vi dyrke fire gange yoga med udgangspunkt i fire af de vigtigste meditationsteknikker. Workshoppen vil veksle mellem teori og praksis, idet vi først skal forstå de traditionelle meditationer og derefter tage dem med ind i øvelserne på yogamåtten.

Du behøver ikke stor erfaring med yoga, og hvis du kan lave simple solhilsner uden drama, så kan du sagtens deltage. Workshoppen er lige egnet for elever såvel som yogalærere.

Dato: Mandag d. 21. maj, 2018 (2. pinsedag)
Tid: 10:00-13:00 + 14:00-17:00
Pris: 650kr

Del arrangementet på de sociale medier:

Deltagere (FÅ BILLETTER)

DKK 650,00

+ gebyr DKK 8,25