Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Saltvandsudrensning

Tidspunkt: søndag d. 22. oktober 2017 kl. 09:00 - søndag d. 22. oktober 2017 kl. 15:00

Shank Prakshalana eller saltvandsudrensning, som det hedder på dansk, er en yogaøvelse, som lærer os at slippe indefra og samtidig kan give en effektiv udrensning af tarmsystemet.

Livet er os skænket den dag vi kommer ud at vores mors mave. Vi tager det første åndedræt og herefter skal vi gennem livet kun øve os i at slippe. Slippe det der ikke er godt for os. Når det manifesteres i kroppen er det gennem åndedrættet og ikke mindst tyktarmen og selvfølgelig er det derfor vigtig at disse to organer fungerer optimalt, for at vi har det godt fysisk og psykisk. Meget af vores immunforsvar sidder i tarmene, så det er ikke mindst vigtigt for vores fysiske velvære, at tarmene virker.

Saltvandsudrensning /tarmskylning er en proces, hvor hele tarmsystemet renses med saltvand, og hvor man før og efter udrensningsdagen følger en diæt. 

Program
Som deltager skal du komme fastende. Vi starter dagen med stille yoga og meditation og efter en kort vejledning går vi i gange med selve udrensningsprocessen. Vi begynder at drikke saltvand. Der bruges få nemme yoga øvelser undervejs, som skal stimulere processen positivt, og så vil der være snak omkring det der sker. Når selve udrensningen er færdig, det kan godt tage 3 timer, hviles der, hvorefter det første måltid mad serveres. Der vil herefter være en gennemgang af selve diæten som skal følges de næste 7 dage.

Det anbefales ikke at lave planer for resten af dagen, da det kan være en trættende proces.

Hvorfor udrense?
I dag propper vi kroppen med diverse tilsætnings- og giftstoffer, og selvom vi får en del igennem systemet og ud via vores afføring, så ophobes der alligevel en del skidt i kroppen. Især hvis vi holder fast på livet og ikke lade det passere igennem os. Det sætter sig på tarmenes slimhinder og hindrer vores system i at fungere optimalt, og udsætter kroppen for en konstant selvforgiftning. Fungerer vores tarme ikke optimalt, så fungerer resten af kroppen heller ikke optimalt – og så sker der noget med sindet osv. - vi er ikke i balance.

Tarmskylning er en proces, hvor hele tarmsystemet renses med saltvand. Du starter på egen hånd 7 dage inden selve dagen, hvor du nedtrapper ifølge en speciel diæt og igen 7 dage efter selve udrensningen. Det er en hovedrengøring af tarmene, så de igen bliver rene og virksomme.

Saltvandet hjælper til at renser tarmene og gøre den mere bevægelig. Det påvirker din fordøjelse til at bliver god og fin igen, og det er vigtigt at følge kostplanen både før og efter, som hovedsaligt består at grøntsager, ris, kartofler, pasta, vand og urtete.

Tarmene bliver som en babys, helt sarte og rene, og som babyer, der påbegynder at få fast føde, så skal det være ren og let føde. Altså ingen salt/peber, animalske produkter, kaffe, sort te, sukker, alkohol, tilsætningsstoffer eller lignende.

Tarmskylning er ikke kun en fysisk proces. Der er tæt sammenhæng mellem tarmsystemet og nervesystemet. Når tarmsystemet renses, vil det samtidig afspænde og afbalancerer nervesystemet. Det vil klare sanserne, give større følsomhed og mere energi. Tarmskylning er en rigtig god proces, som kan hjælpe til at bryde med gamle spisevaner og påbegynde nye. Det er ingen slankekur, trods der kan forekomme vægttab. Det er en lære, om at give slip på det der ikke er godt for os, og en ekstra bevidsthed omkring hvad kost gør ved vores krop og sind.

Praktisk
Dato
:  Søndag den 22. oktober 2017, kl. 09:00–15:00
Pris: kr. 850,- inkl. vejledning og opskriftshæfte.

Medbring: Yogamåtte (kan lånes) og tæppe, afslappet og varmt tøj, evt. et par ekstra bukser. 

 

Del arrangementet på de sociale medier:

Deltagere

DKK 850,00