Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Kropsterapeutisk Yogauddannelse

Tidspunkt: søndag d. 30. januar 2022 kl. 09:00

Denne 140-timers uddannelse er for dig, som har lyst til at bruge og arbejde med yogaen med et terapeutisk udtryk.

På uddannelsen får du kendskab til de følelser, der relaterer sig til de forskellige kropsdele. Du lærer om kropslig forståelse gennem udtryk og bevægelserne i yogaøvelser, og hvordan du underviser andre i kropsterapeutisk yoga.

Hvad er kropsterapeutisk yoga?
Kropsterapeutisk yoga er langsom og nærværende, men samtidig dynamisk gennem sin intensitet, og giver derfor god styrke.

Du vil lære at forstå sammenhængen mellem de fysiske, mentale og følelsesmæssige aspekter af en yogaøvelse. Du vil blive mere bevidst om de følelser, der relaterer sig til de forskellige kropsdele. Ved at arbejde med kroppen og sætte ord på de følelser, der hører til bestemte kropsdele og bevægelser (eller mangel på samme), kan du arbejde med det ubevidste og måske få det op til bevidstheden.

Kropsterapeutisk yoga går meget mere direkte ind i følelserne via den måde, hvorpå yogaøvelserne bliver guidet. Kropsterapeutisk yoga arbejder med filosofien i yogaøvelserne, herunder hvad yogaøvelsen har af læring i livet, og hvordan følelserne kommer frem i bevægelsen.
Kropsterapeutisk yoga giver dig en større kropslig forståelse og menneskelig indsigt.

På kropsterapeutisk yogauddannelse lærer du:

  • En masse yogaøvelser.
  • At rette og justere yogaøvelserne.
  • At undervise og guide et yogaprogram.
  • At få en forståelse for de følelser, der relaterer sig til øvelserne.
  • At få en forståelse for kroppens sprog.
  • Om kropslig forståelse og viden om dynamikken mellem kropsdel, bevægelse og følelser.
  • Om meridianerne.
  • At blive guidet og støttet i opbygningen af din egen praksis og healing gennem yoga, åndedræt og meditation.
  • At skabe en stærk relation til din krop og alt den viden den bærer på.

Uddannelsens opbygning og forløb
Uddannelsen består af 140 timer inkl. eksamen.

  • 77  timers holdundervisning fordelt over 4 moduler á 2 dage samt 2 eksamensdage. Gennemgang af yogaøvelser med kropsterapeutisk udtryk, indblik i kropslig forståelse, intuitionsøvelser samt læren i at være og se sig selv og et andet menneske.
  • 63 timers online morgenyoga fordelt over 2 modul á 21 dage, hvor du etablerer din egen nye praksis og healing.
Modul 1
Søndag den 30. januar kl. 9.00-16.00
Mandag den 31. januar kl. 9.00-16.00
Modul 5
Online yogaundervisning:
Den 2. april kl. 8.30-14.30
Modul 2
Søndag den 27. februar kl. 9.00-16.00
Mandag den 28. februar kl. 9.00-16.00
Modul 6
Søndag den 3. april kl. 9.00-16.00
Mandag den 4. april kl. 9.00-16.00
Modul 3
21-dages morgenyoga:
Den 1. marts – 21. marts kl. 5.30-7.00
Modul 7
21-dages morgenyoga:
Den 19. april – 10. maj kl. 5.30-7.00
Modul 4
Søndag den 27. marts kl. 9.00-16.00
Mandag den 28. marts kl. 9.00-16.00
Eksamen:
Søndag den 22. maj kl. 9.00-16.00
Mandag den 23. maj kl. 9.00-17.00

 

Uddannelsen afsluttes med en eksamen med eksterne censorer, hvor alle deltager og modtager et eksamens- eller deltagerbevis. Om aftenen den 23. maj afholder vi en fin afskedsceremoni.


PRAKTISK INFO
Startdato: Den 30. januar 2022
Pris: 19.500 kr. (kan betales i 2 rater)

KØBSBETINGELSER

Vær opmærksom på at:

  • Tilmelding til arrangement/kursus/uddannelse er bindende.
  • Bekræftelse på tilmelding erstattes ikke ved bortkomst. Sørg derfor for at gemme den i din indbakke, så kan du altid printe en ny.
  • Tilmeldingen refunderes kun i tilfælde af aflysning af arrangementet i sin helhed fra arrangørens side.
  • Tilmeldings- og kortgebyr refunderes ikke. Ved eventuel refundering af køb, kan dette blive pålagt et gebyr.
  • I tilfælde af force majeure afholdes dele af uddannelsen online, hvorefter der findes nye datoer for afholdelse af resten af uddannelsen.

NOR: har intet ansvar for problemer, som skyldes kopiering eller videresalg af billetter.

NOR: kan kontaktes på info@nor.house eller +45 23 92 19 01.

Fortrydelse
I henhold til “Lov om visse forbrugeraftaler §17 stk. 2 jf. §9 stk. 2 nr. 2a” er køb af billetter ikke omfattet fortrydelsesretten. Tilmeldings-, kort- og evt. administrationsgebyrer refunderes ikke.

Annullering af tilmelding
Det er muligt at annullere tilmeldingen til uddannelsen mod et depositum på 9750 kr.

Betaling
Du kan vælge at betale den fulde pris eller dele den op i to rater. Heraf er 9750 kr. et depositum, som ikke refunderes.
Betaler du i rater fremgår det af bekræftelsen, hvornår restbeløbet skal betales.

 

Del arrangementet på de sociale medier:

Deltagere

DKK 19.500,00