Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden nogen steder ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Yoga og kroppen

Tidspunkt: fredag d. 2. marts 2018 kl. 08:30 - søndag d. 4. marts 2018 kl. 17:00
Registrering slutter fredag d. 2. marts 2018 kl. 08:29

Yoga og kroppen
24-timers fordybelse med Simon Krohn

Du har en krop, og dit humør, dit livssyn og dit velbefindende bliver påvirket af, hvordan du bruger den. Har du nogen sinde fået en systematisk introduktion til, hvordan du bruger kroppen på en fornuftig måde? Sandsynligvis ikke.

På dette kursus vil Simon Krohn dele sin erfaring om kroppen gennem en moderne tilgang til yogateknik. Yogateknik blev tidligere mest set som et redskab til at blive bedre til yoga og til at kunne lave vildere yogastillinger. Nu handler yogateknik i langt højere grad om at få en bedre effekt ud af yogaens øvelser. Det handler altså mindre om yoga og mere om dig og din krop.

Kurset handler både om, hvordan yogastillingerne kan bruges til at opdage, forebygge og behandle de mest udbredte uheldige kropslige tendenser, og om hvordan de kropslige teknikker kan bruges til at skabe ro og frihed. Kurset er for alle med en krop og interesse, og kurset kan være værdifuldt både for yogalærere og kropsterapeuter.

På 24 timer vil Simon dele sin vigtigste viden om alignment, biomekanik og kropsterapeutisk erfaring med yoga. Kurset er overvejende praktisk, og vi skal dyrke en masse skøn og udforskende yoga. Du behøver dog ikke bekymre dig for et 24-timers yogamarathon. En stor del af kurset går med at kigge på din egen og andres yogastillinger og på at undersøge, hvordan simple justeringer og handlinger, kan gøre en stor forskel. Selvom det uden tvivl bliver tre udfordrende dage, er det altså ikke nødvendigt at være i topform. Hvis du har erfaring med yoga og kan lave solhilsner uden vanskelligheder, kan du trygt tilmelde dig.

På kurset skal vi gennemgå:

  • Alignment-begrebet og dets relation til henholdsvis smerte og frihed/styrke.
  • Hvordan du kan bygge yogastillinger og sekvenser op på en sikker måde.
  • De mest udbredte tendenser, som bringer dig ud af alignment, og hvordan du kan opdage, forebygge eller behandle dem.
  • Forskellige tilgange til stræk og smidighedstræning.
  • Forskellige kropslige strategier til at regulere det autonome nervesystem og derigennem finde mere ro og harmoni.

 For at holde læringsprocessen i gang vil du få nogle hjemmeopgaver efter de intensive undervisningsdage. Du har en måned til at arbejde med dem, og opgaverne skal afleveres skriftligt til Simon, som efterfølgende vil læse og kommentere dem. Dem, der afleverer en opgave, modtager et kursusdiplom, og det er selvfølgelig fuldstændig valgfrit, om du vil lave disse hjemmeopgaver.

 

Dato og tider: 

Fredag d. 2. marts kl. 10.30 - 17.30

Lørdag d. 3. marts kl. 8.30 - 17.30 

Søndag d. 4. marts kl. 8.30 - 17.30

Pris:

3850 kr.

Del arrangementet på de sociale medier:

Deltagere

DKK 3.850,00

+ gebyr DKK 24,25