Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden nogen steder ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

MBSR - et 8 ugers Mindfulness forløb

Tidspunkt: tirsdag d. 11. september 2018 kl. 18:30 - tirsdag d. 6. november 2018 kl. 21:30
Registrering slutter tirsdag d. 11. september 2018 kl. 18:29

OM ARRANGEMENTET

Ah - endelig færdig, arbejdet er gjort - nu kan jeg slappe af. Kender du den følelse af lettelse?  

At tillade at slippe kontrollen, overblikket og ansvaret for en stund? 

Du når lige at mærke, hvor rart det føles, indtil tankerne overtager styringen. Tanker som, hvad du burde gøre og måske dårlig samvittighed over alle de gøremål, du ikke får gjort. Og med tankerne drømmer du dig væk på en ferie til varmere himmelstrøg, hvor du kan opnå ro og måske komme hjem med fornyet energi. 

Hvad nu, hvis du kunne give dig selv en mulighed for at opnå den ro - hele tiden? Og faktisk udføre alle dine gøremål fordi det føles godt? Og opnå en accept af det faktum det er, at vi bliver aldrig færdige. Der vil altid være nye gøremål, alenlange to-do lister at tage os af. Men hvis vi indimellem formår at stoppe op, midt i alt dette hverdagsliv, bliver det muligt at få et glimt af den længsel, der ofte ligger til grund for vores handlen. En længsel efter at høre til, at kunne forbinde os som hele mennesker, til os selv og hinanden. 

Med et 8 ugers MINDFULNESS forløb kan du komme i forbindelse med denne helende relation. 

Det handler for en gangs skyld om ikke at yde noget. Det handler om at lytte. Sådan rigtig lytte…til dig selv.  

Flyt foden fra gaspedalen og kom ned i gear, ikke i kalorier eller antal af cigaretter eller andre såkaldt nytårsfortsættere. 

Sæt løbeskoene tilbage i entreen og mød op som du er, her og nu, måske med et par ekstra varme sokker og brug tid med dig selv og andre der kommer med den samme intention om fornyet ro, lethed og glæde.  

Det koster DKK 3900,- for hele kurset, som løber over 8 tirsdage fra kl. 18.30-21.30 + en Stilledag (lørdag) fra kl. 9.00-17.00.  

Ved hver session vil du blive guidet i siddende, liggende og gående meditationer, blid mindful yoga, og opmærksomhedsøvelser. 

Stabilitet og fokus styrkes, ligesom begrænsende tanke- og handlemønstre bevidstgøres gennem øvelser, gruppedialog og personlig feedback. 

Et 8 ugers MBSR, sætter dig i stand til på egen hånd at vedligeholde en meditationspraksis og bringer forøget nærvær i din dagligdag. 

Der udleveres arbejdsbog og lydfiler med guidede øvelser til daglig træning. Kurset er interaktivt og tager afsæt i deltagernes erfaring og oplevelser fra den daglige praksis fra gang til gang. 

Man skal være indstillet på at afsætte en vis portion tid til hjemmearbejde som bl.a. yoga, bodyscan eller meditation, 20-45 minutter om dagen, seks dage om ugen. 

Lad efteråret blive en invitation  til dig selv om at dine ønsker og håb måske, for en gangs skyld, får hold i virkeligheden og skaber varige resultater.

MBSR står for Mindfulness Baseret Stress Reduktion og har en gavnlig og målbar effekt om du er stressramt, sygdomsramt eller som mange af os, sidder fast i hamsterhjulets evindelige fortsæt. 

På kurset introduceres og trænes de grundlæggende principper og praksisværktøjer i Mindfulness, deriblandt:  

  • Bevidst nærvær og evnen til at være i nuet  
  • Opmærksomhed, koncentrationsevne og rummelighed  
  • Accept og grundholdningerne i Mindfulness  
  • Håndtering af stress, smerte, angst, depression og helbredsproblemer 
  • Kroppen frigøres for stress, slapper af, regulerer og helbreder lettere sig selv 

Udbyttet af den grundlæggende opmærksomhedstræning, er en  øget stabilitet der sætter dig i stand til at udnytte din kreativitet og potentiale. Vi har det alle i os, denne iboende ressource, om end den er gemt langt væk i hverdagens fortravlede gøren modus. 

Vil du læse mere om det globalt mest gennemtestede 8 ugers meditationsforløb, udviklet af Jon Kabat-Zinn, kan du klikke på følgende link: 

https://www.umassmed.edu/cfm/mindfulness-based-programs/mbsr-courses/about-mbsr/mbsr-standards-of-practice/  

 Om instruktøren:  

Susanne er MBSR instruktør med 10 års praksiserfaring indenfor meditation. MBSR Mindfulness Instruktør-titlen er din garanti for en evidensbaseret forskning-og undervisningsform, udviklet af  Dr.Jon Kabat-Zinn, University of Massachusetts. Susanne er desuden uddannet yogalærer og Thai Yoga massør og har arbejdet i sundhedsvæsenet i mere end 25 år med bl.a. psykiatri, sygepleje, pædagogik, undervisning og uddannelse. Har undervist i meditation og yogafilosofi på yogalæreruddannelse og været frivillig yoga- og meditationslærer på Mændenes Hjem og Café Klara, begge væresteder for socialt udsatte misbrugere og prostituerede.  Holder egen praksis vedlige med supervision og udviklingsforløb, kurser som Mindfulness og smertehåndtering, yoga-og silence-retreats. 

Ønsker du at vide mere om kurset eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte underviseren Susanne Gerlufsen på mobil: 29826770 

PRAKTISK
DATOER: Tirsdag den 11., 18., og 25. september, 2., 9., 23. og 30. oktober samt  6. november 2018
+ 'Stilledag' lørdag den 3. november kl. 10:00-17:00. OBS: Stilledagen er åben for tidligere MBSR kursister, pris: 525 kr. 
TID: 18.30-21.30
PRIS: 3900 kr. (for hele forløbet)

 

Del arrangementet på de sociale medier:

Deltagere

DKK 3.900,00

+ gebyr DKK 45,00