Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Arbejdsdag

Tidspunkt: lørdag d. 13. april 2013 kl. 09:30 - lørdag d. 13. april 2013 kl. 16:00

Spejderhuset / Skovhytten

Skovhytten og Spejderhuset trænger til en årlig gennemgang. Gode faciliteter gør det nemmere at lave sjovt og spændende spejderarbejde. Og så er det hyggeligt at være med!

Vi mødes ved Skovhytten kl. 9.30 til rundstykker og kaffe. Mens forældrerne kigger på opgaverne, er der aktiviteter for spejdere i alle aldre. Kl. 12.00 er der fælles frokost i det fri. Vi sørger for mad og drikke til både forældre og spejdere!

Arbejdsdagen slutter kl. 16 efter eftermiddagskaffe.

Hvad med min lillesøster eller storebror?

De er mere end velkomne! De kan enten være med til spejderaktiviterne eller være med til at løse de mange opgaver, som er på programmet.

Hvad skal der laves?

Vi har en lang fin liste over ting, som trænger til en kærlig hånd både i Skovhytten og i Spejderhuset. På listen står der blandt andet:

  • Friske bålpladsen op ved Skovhytten
  • Reol til fodtøj i Skovhytten
  • Mere køkkenbordplade i Spejderhuset
  • Raftegård ved Spejderhuset
  • og meget meget mere

Vi håber, at du vil komme og give en hånd med, så vores kære Skovhytte og Spejderhus bliver et endnu bedre sted at være spejder!