Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Flagermuslygteløb 2015

Tidspunkt: lørdag d. 7. november 2015 kl. 18:00 - søndag d. 8. november 2015 kl. 06:00
4 deltager(e)

Skal du med på årets fedeste spejderløb?

Flagermuslygteløbet skydes i gang kl. 18.00 med et storslået skuespil indeholdende alt fra spejdersnilde til special effects, hvorved årets tema også introduceres overfor spejderne. I løbet af natten skal spejderne i patruljer løse opgaver på 6-7 bemandede poster i skoven og ved hjælp af kort og kompas finde frem til yderligere 14-18 stempelposter. 

Flagermuslygteløbet er et stort og utroligt spændende natløb for tropspejdere. Hvert år har natløbet et tema som forbliver hemmelig indtil løbet starter. Sidste år var spejderne ude og hjælpe forskellige computerspil. Tidligere har temaet været Valhalla, Bandekrig, Batman, James Bond og meget andet. Flagermuslygteløbet er de seneste år blevet større og større, så det omfatter tropspejdere fra hele Østjylland, så igen i år bliver der mulighed for at møde og snakke med en masse andre spejdere. I kan godt begynde at glæde jer til årets natløb! Løbet består af bemandede poster, hvor jeres spejderfærdigheder, fantasien og samarbejdsevner i patruljen bliver sat på prøve. Derudover er der placeret mange stempelposter i skoven, man skal finde undervejs. Løbet slutter kl. 05.00 søndag morgen, hvor der er også er afrunding på historien og præmie-overrækkelse med udnævnelse af den patrulje, der i løbet af natten har opnået flest point for hhv. opgaveløsning, stempelposter og præg.ive en beskrivelse af din weekendtur.

Og hvis du synes at du trænger til at få opfrisket dine evner indenfor kort og kompas, så fortvivl ej, vi kan fint nå at bruge tid på det en tirsdag aften. 

Hvis én eller flere af dine venner har lyst til at være med til dette fantastiske arrangement, så tag dem endelig med. Du skal bare huske at tilmelde dem.