Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Trykjagt på Løvenholm Gods

Tidspunkt: fredag d. 21. oktober 2022 kl. 07:30

Trykjagtarrangement på Løvenholm Gods

Kronvildtet på Løvenholm Gods er fritstående og stammer helt tilbage fra den oprindelige kronvildtstamme i Danmark. De senere år har også dåvildtet været i betydelig fremgang på ejendommen. De store hjortearter er dermed præsenteret i godsets skove, hvilket også kan ses på omfanget af følgeskader som fx. bid og skrælninger på træer.

Dagsjagten udbydes i forbindelse med en strategi for godsets hjortevildtsforvaltning, hvor det søges at opnås en balance mellem bestandsstørrelse, alders- og kønssammensætning. 

Målsætningen for jagten er, at de deltagende jægere får en autentisk jagt- og naturoplevelse, i forbindelse med den målrettede forvaltning af den fritstående hjortevildt bestand.

Dette er sæsonens første trykjagt, og samtidig én af blot to jagter hvor der må nedlægges kronhjort (kun ulige 12-ender eller større).

Corona-forbehold: Såfremt jagterne ikke kan afholdes lovligt og under hensyntagen til myndighedernes anbefalinger, tilbagebetales det fulde beløb ved en eventuel aflysning.

 

Program for jagtdagen:

kl. 07.30         Indskrivning, morgenmad og parole

kl. 09.30         1. såt blæses i gang

                          Frokost i jagtstuen ved Løvenholm Slot

kl. 13.00          2. såt blæses i gang

                          Parade, vildtsalg og afslutning

Jagten:

Jagten afvikles med to såter på hver 300-400 ha, placering af poster foregår ved lodtrækning, hver skytte trækker et nummer ved indskrivning før jagten. Skytterne placeres strategisk i skydetårne. Skytterne opdeles i en række nummerede hold, hvert hold har en postanviser, der står for at sætte skytterne på post, og afhente skytterne efter hver såt, således alle deltagere får den bedste anvisning i forhold til jagtens afvikling og sikkerhed. Alle skytter placeres i tårne. Driverne er opdelt i hold og vil med drivende hunde søge, at holde vildtet i bevægelse i såten. Der vil være schweisshundeførere tilknyttet til kontrol og eftersøgning af eventuelt anskudt vildt.

Der lægges stor vægt på sikkerhed i alle facetter af jagten.

Parole:

  • Der må frit nedlægges kronhjort på ulige12-ender eller derover, samt kronkalv, kronhind og spidshjort.
  • Fuldskuffel dåhjort må frit nedlægges, samt dåkalv, dåsmaldyr, då og dåspidshjort.
  • Der må nedlægges rå og lam.
  • Sikavildt kan forekomme og må frit nedlægges.
  • Skadevoldende vildt som ræv og mårhund kan frit nedlægges.

Der opkræves ikke ekstra for nedlæggelse af eventuelt trofædyr. Trofævildt nedlagt i strid med parolen tilfalder Ikke jægeren, men konfiskeres af Løvenholm Gods.

Du kan downloade hele parolen samt program for dagen ved at klikke på følgende link:

https://www.lovenholm.dk/seekings/uploads/Trykjagt_L%C3%B8venholm_fre21102022.pdf

Vilkår for deltagelse på dagjagterne på Løvenholm Gods:

  • Dansk jagttegn.
  • Tilladelse til riffeljagt (der skal stå ”Riffelprøve bestået" eller "Riffeljagt tilladt" + dato” på jagttegnet).

 

Spørgsmål vedr. jagten kan rettes til Vildtforvalter Kristian Stenkjær på mobil 2393 3131 eller på mail: ks@lovenholm.dk

Vi ser frem til, at byde dig velkommen i skoven på Løvenholm til dette trykjagtsarrangement.

 

Med jægerhilsen Løvenholm Gods

Del arrangementet på de sociale medier:

Deltagelse i jagt

DKK 4.900,00