Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Film og udstilling // Federico Fellini

Tidspunkt: mandag d. 20. januar 2020 kl. 19:00

I år er det 100 år siden Federico Fellini blev født (20. januar 1920), og det fejres med forevisningen af én af hans film samt en udstilling af udvalgte tegninger af Fellini.

Federico Fellini har i sin lange karriere instrueret mere end 20 film, og han har skrevet over 50 filmmanuskripter. Den første film, han instruerede, var Lo sciecco bianco (1951, Den hvide sheik), men det var med I vitelloni (1953, Dagdriverne), at han opnåede succes hos såvel publikum som kritikere. I 1954 fik han den første af fem Oscars med filmen La strada. Af andre kendte film kan nævnes La dolce vita (1960, Det søde liv), Otto e mezzo (1963, 8 1/2) og Città delle donne (1980, Kvindebyen). I 1983 fik Fellini sin sidste Oscar, denne gang for hele sit livsværk, der står som et af de mest frodige og uortodokse i filmkunstens historie. Fellini døde i 1993.

I clowns

  • Land: Italien, Frankrig, Tyskland
  • År: 1970
  • Genre: dokudrama, komedie
  • Varighed: 92 min
  • Originalsprog: italiensk, fransk, tysk
  • Undertekster: engelsk
  • Fortæller: Federico Fellini
  • Instruktion: Federico Fellini
  • Manuskript: Federico Fellini, Bernardino Zapponi

I clowns bliver nogle gange kaldt for den første mockumentary, fordi den blander dokumentar og fiktion. Filmen fortælles af Fellini, som er med som sig selv, og i filmen er vi på en lang rejse i hans minder fra dengang, han var barn og elskede cirkus. Filmen viser alle aspekterne af disse sjove, men samtidig også melankolske mænds liv.

Som afslutning byder Instituttet på en let buffet af italienske specialiteter samt et glas italiensk vin.

I Instituttets udstillingssale vil man kunne se en udstilling af tryk af 19 udvalgte tegninger af Fellini.

Entré er gratis og alle er velkomne. Tilmelding er nødvendig her.

Billetter

DKK 0,00