Cottagehaver tager udgangspunkt i Claus Dalbys nye bog, som udkommer i marts 2020. Gennem flere år har han besøgt og fotograferet cottagehaver; ikke blot i Europa, men også i USA.
Cottagestilen, der har sit udspring i England, stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet og var især i begyndelsen tilpasset ejere af mindre huse. Overordnet kan man sige, at det handler om haver, der ikke er ‘designede’.
Det var en enkel – men langt fra ukunstnerisk – haveform, hvor sparsommelighed og selvforsyning var beundrede dyder. Dette gav sig udslag i anvendelsen af vilde blomster og driftssikre stauder samt bærbuske og andre spiselige planter – en frodig symbiose i samspil med rustikke hegn, pergolaer, havemøbler og små huse.
Praktisk information:
Claus vil have bøger med til at sælge og han vil sikkert også signere, hvis du ønsker det.
Der vil være kaffe/te samt mulighed for at købe ekstra drikkevarer.
NB. Vi tager forbehold for bordændringer.