Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Foredrag med bjergbestiger Jakob Urth

Tidspunkt: mandag d. 4. marts 2019 kl. 19:00

Hvor meget kræver det at nå til tops?

Hvordan ser verden ud fra 8000 meters højde? Hvor meget fryser man egentlig, når man kæmper sig vej til nogle af verdens højeste bjerge? Og hvor meget kræver det rent faktisk at nå til tops? Det bliver ikke kedeligt, når Danmarks mest aktive og succesfulde bjergbestiger Jakob Urth holder foredrag på Hardsyssel Efterskole 4. marts 2019.

Jakob Urth fortæller indlevende og humoristisk om et liv til tops på alverdens bjergtinder – fortællinger som vil bringe de fleste til kanten af stolen. Han beretter om, hvad der i virkeligheden sker på bjergekspeditioner og viser fantastiske billeder fra en verden langt fra den, vi kender i Danmark.

Under foredraget fortæller Jakob Urth også om, hvordan man fører sine drømme ud i livet - hvordan man sætter sig et mål, og hvordan man når det mål - med udgangspunkt i livet som bjergbestiger.

Jakob Urth er 43 år. Han er født i Humlum og tidligere elev på Hardsyssel Efterskole. Gennem mere end  20 år har Jakob Urth dyrket sin passion for bjerge. Han har som eneste dansker besteget fire bjerge over 8.000 meter - Gasherbrum II, Shishapangma, Cho Oyu og Mount Everest - de tre første uden brug af kunstig ilt og to af dem som første dansker nogensinde. Derudover har han et utal af henholdsvis 5.000, 6.000 og 7.000 meter toppe på sit klatre-CV, ligesom han har deltaget i ekspeditioner over det meste af kloden.

Del arrangementet på de sociale medier:

Billetter

DKK 95,00