Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

NatNaturTur - Junior

Tidspunkt: fredag d. 28. maj 2021 kl. 20:30 - lørdag d. 29. maj 2021 kl. 20:30
4 deltager(e)

NatNaturTur



 

 

Så er det igen blevet tid til den sagnomspundne ”NATNATURTUR”, hvor vi skal prøve vores udholdenhed af. Turen varer fra fredag aften d. 28/5 til lørdag morgen d. 29/5.

Turen koster 50 kr.

Sidste frist for tilmelding er onsdag den 26/5-2019.

 

Vi mødes ved spejderhuset kl. 20.30 (I skal have spist hjemmefra).

Turen slutter samme sted ca. kl. 8.00.

 

Vi kører fra spejderhuset til Brugsen i Kongsgårde på Helgenæs og går derfra ca. kl. 21.30 til Sletterhage Fyr, til Tysker-tårnet, derefter til Ellemandsbjerget, hvor vi ser solen stå op og til sidst til Borup, hvor vi spiser morgenmad. Vi hentes i Borup også på Helgenæs ca. kl. 7.00 lørdag morgen og ankommer til spejderhuset ca. kl. 8.00.

 

Du skal medbringe en rygsæk, hvor du har plads til dine egne ting samt nogle fælles ting, som vi også skal have med (vi spiser natmad ved Sletterhage Fyr).

Du skal ikke medbringe en sovepose, den får du ikke brug for, vi skal nemlig ikke sove.

Du skal medbringe vand, spisegrej, varmt overtøj, regntøj, varme støvler, refleksbrik, lygte (evt. pandelampe), hue og vanter, da der kan være koldt om natten (vigtigt med varmt tøj = vintertøj).

Yderligere oplysninger kan fås ved Mogens, (mogens.busk@gmail.com eller mobil 31320822).


Tilmelding og betaling foregår via hjemmesiden http://flexbillet.dk/hadstengruppe/. Vi tager af sted, hvis der er 5 juniorer eller derover, som deltager.

 

Hilsen Juniorlederne

Spejdere

DKK 50,00