Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

UDSOLGT! Ole Frimer Band

Tidspunkt: torsdag d. 14. oktober 2021 kl. 20:00 - torsdag d. 14. oktober 2021 kl. 22:00

Der er dømt blues med et twist, når Ole Frimer og Band går på scene på Gnisten. Glæd dig!  

Sangeren og guitaristen Ole Frimer har været en fremtrædende skikkelse i det danske musiklandskab i årtier. Med sin unikke ”flesh to string”- teknik, sangskrivning og vokal arbejde, har han opnået international anerkendelse og har modtaget priser for det, i både ind- og udland. I alt 13 albums er det blevet til gennem tiden.

Ole Frimer Bands seneste album ”Live in Eppingen”, som blev udgivet på tyske Katti Records i 2020, fik stor opmærksomhed i både Europa og i USA, og bandet har udvidet deres koncertvirksomhed til store dele af det europæiske kontinent.

Ole Frimer Band består af en håndfuld erfarne top-klasse musikere:

Niels Ole Thorning (keyb.)
Jesper Byllling (bas)
Claus Daugaard (tr.).
Bandet har med stor succes lanceret en mere progressiv stil med rødder i blues og elementer fra rock, jazz og fusion. 

Dansksprogede tekster vinder også indpas i koncert repertoiret, men der gives stadig god plads til bluestraditionerne. 

Orkesteret er i dag et af landets mest travle, med omfattende turnévirksomhed på klubber og festivaler herhjemme og i udlandet. 

Musikalske smagsprøver
Ole Fimer Band: Live at Eppingen
Ole Frimer Band: Brush with the Blues

Få 10% rabat på billetten som medlem af Gnisten-Musikværket Ry.
Meld dig ind her først og brug dine medlemsoplysninger ved billetkøb. 

Koncerten starter kl. 20.00
Dørene åbner kl. 19.00.
Kom gerne i god tid og nyd den gode stemning på Gnisten med et glas godt, lokalt øl.

Om Gnisten
Gnisten er et spille- og kultursted i det gamle varmeværk i Ry, som foreningen Musikværket Ry er i gang med at skabe. Projektet er hjerteblod - skabt af frivillige kræfter. 

Adgang for handicappede
Vi knokler med at gøre Gnisten fin, stemningsfuld og helt fantastisk! Vi kan desværre endnu ikke tilbyde handicapvenlige toiletforhold, men vi er på sagen. Der er adgang for dårligt gående og folk i kørestol via indgangen i vores have.
Sig til hvis du har brug for hjælp til at komme ind. 

Parkering
Vi har kun få parkeringspladser tæt på Gnisten - så sæt helst din bil på p-pladserne ved indkørslen til Møllevej eller på Mølleskolens lærerparkeringsplads (indgang fra Gudrunsvej). Kom gerne på cykel, til fods eller med toget.

Corona
Vi overholder mydighedernes anbefalinger og retningslinjer ift. corona. Hvis koncerten skulle blive aflyst, får du dine penge retur (minus billetbegyret).   

 

Del arrangementet på de sociale medier:

Standardbilletter

DKK 250,00

Medlemsbillet

DKK 225,00