Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Fjordlandet Open - Efterår 2020

Tidspunkt: fredag d. 18. september 2020 kl. 18:00

Færgelundens Kursuscenter

Fjordlandet Open Fiskekonkurrencen

Fjordlandet Open fiskekonkurrencen er en Catch & Release kystkonkurrence, der afholdes den 18.-20. september 2020. Som deltager konkurrerer du om at fange den længste havørred i Roskilde Fjord og Isefjorden.

Læs mere om konkurrencen på hjemmesiden:

www.fjordlandetopen.dk

Hvorfor deltage?

- Vind spændende præmier

- Hyggelig fredag aften med et godt måltid mad

- Spændende foredrag

- Mød masser af entusiastiske lystfiskere

- Fiskehygge en hel weekend langs Isefjorden og Roskilde Fjord

Hvad kan man vinde?

I år er vi rigtig glade for, at Jagt og lystfiskerhuset, Roskilde sponsorerer gavekort til førstepræmien, andenpræmien og lodtrækningspræmien.

  1. præmien: 5000 kr. kontant + et gavekort på 5000 kr. til Jagt og lystfiskerhuset.
  2. præmien: 3000 kr. kontant + et gavekort på 2000 kr. til Jagt og lystfiskerhuset.
  3. præmien: 2500 kr. kontant.
  4. præmien: 1500 kr. kontant.
  5. præmien: 1000 kr. kontant.

Sideløbende med fiskekonkurrencen kører også en fotokonkurrence. Der er præmier for de to bedste fotos på 2.000 kr. og 1.000 kr.

Program for Fiskekonkurrencen

Konkurrencen skydes i gang fredag aften d. 18. september, til åbningsarrangementet Færgelundens Motel & Kursuscenter. Her vil der være aftensmad, spændende foredrag og gennemgang af konkurrencens regler samt udlevering af målebånd – alt sammen inkluderet i tilmeldingsgebyret.

Lørdag går deltagerne i gang med at fiske i fjordlandet - og tager fotos til fotokonkurrencen. Søndag fortsætter deltagere med at fiske indtil kl.16. Herefter mødes vi alle til præmieoverrækkelsen på Færgelundens Motel & Kursuscenter.

Fredag: Åbningsarrangementet for Fjordlandet Open

18.00 Ankomst på Færgelundens Motel & Kursuscenter, Jærgerspris

18.10 Velkomst.

18.15 Odsherred Sportsfiskerforening kommer og takker for donationen fra seneste Fjordlandet Open, og fortæller hvad pengene er brugt til.

18.30 Aftensmad til alle deltagerne  – menuen er Ungarsk gullasch med løse ris. Drikkevarer kan købes.

19.00 Information om konkurrencens regler samt håndtering og genudsætning af fisk ved Niels Lagergaard Pedersen, Projektleder Fishing Zealand.

19.15 Foredrag: “Fisk og oplevelser fra kyst og fjord” af Henning Pedersen, skribent ved Danmarks Sportsfiskerforbund.

20.30 Registrering og udlevering af det obligatoriske målebånd.

20.45 Hygge og fiskesnak!

Lørdag: Fiskeri på hele Roskilde Fjord og Isefjord

00.01 Fiskekonkurrencen starter.

Søndag: Præmieoverrækkelsen

16.00 Fiskekonkurrencen slutter og deadline for indlevering af fotos til fiske- og fotokonkurrencen. Husk at læse reglerne for fiskekonkurrencen.

17.00 Præmieoverrækkelse ved Fishing Zealand på Færgelundens Motel & Kursuscenter. 

Del arrangementet på de sociale medier:

Adgangsbilletter

DKK 199,00