Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Fjordlandet Open - Efterår 2021

Tidspunkt: fredag den 8. oktober 2021 kl. 18.00

Færgelundens Kursuscenter

Fjordlandet Open Fiskekonkurrencen

Fjordlandet Open fiskekonkurrencen er en Catch & Release kystkonkurrence, der afholdes den 8. - 10. oktober 2021. Som deltager konkurrerer du om at fange den længste havørred i Roskilde Fjord og Isefjorden.

Læs mere om konkurrencen på hjemmesiden:

www.fjordlandetopen.dk

Hvorfor deltage?

- Vind spændende præmier

- Fiskehygge en hel weekend langs Isefjorden og Roskilde Fjord

Hvad kan man vinde?

I 2021 kan du glæde dig til nogle spændende præmier for fiskekonkurrencen. Disse fordeles ud til de lystfiskere, der fanger konkurrencens fem længste fisk. Hvis du gerne vil vinde en af præmierne, så sørg for at du overholder alle regler for fiskekonkurrencen.

I år er vi rigtig glade for, at Flyfish Europe er med som sponsor af gavekort til førstepræmien, andenpræmien og lodtrækningspræmien. Flyfish Europe har en lang række lækre mærker i deres udvalg bl.a. amerikanske SIMMS m.fl.

  1. præmien: 5.000 kr. kontant + et gavekort på 5.000 kr. til Flyfish Europe.
  2. præmien: 3.000 kr. kontant + et gavekort på 2.000 kr. til Flyfish Europe.
  3. præmien: 2.500 kr. kontant.
  4. præmien: 1.500 kr. kontant.
  5. præmien: 1.000 kr. kontant.

Præmier for Fotokonkurrencen

Sideløbende med fiskekonkurrencen kører også en fotokonkurrence. Der er præmier for de to bedste fotos på 2.000 kr. og 1.000 kr.

Præmien for Lodtrækningskonkurrencen

Derudover foregår der en lodtrækningskonkurrence om søndagen. Her bliver der trukket lod blandt alle deltagere, hvor præmien er et gavekort på 2.000 kr. sponsoreret af Flyfish Europe.

PROGRAMMET FOR FJORDLANDET OPEN DEN 8.-10. OKTOBER 2021*

Fredag: Åbningsarrangement for Fjordlandet Open

18.00 Ankomst til Færgelundens Motel & Kursuscenter, Skovnæsvej 2, 3630 Jægerspris.

18.10 Velkomst

18.15 Odsherred Sportsfiskerforening takker for donationen fra Fjordlandet Open – og beretter om hvilket vandpleje-projekt pengene er brugt til.

18.30 Aftensmad til alle deltagerne – hvilket er Ungarsk gullasch med løse ris (mad er inkl. i billetprisen).

19.00 Information om konkurrencens regler samt håndtering og genudsætning af fisk ved Niels Lagergaard, Fishing Zealand.

19.20 Foredrag “Kystens opportunister” ved Henning Pedersen, skribent ved Sportsfiskeren.

20.00 Hygge og fiskesnak.

Drikkevarer kan købes under åbningsarrangementet.

Hele aftenen er der løbende registrering og udlevering af det obligatoriske målebånd. Husk din billet.

Lørdag: Fiskeri på hele Roskilde Fjord og Isefjord

00.01 Fiskekonkurrencen starter. Se hvor du må fiske her.

05.45 – 06:15 Udlevering af måleredskaber til konkurrencen. For de få som ikke kan dukke op fredag aften, har vi arrangeret, at man kan få udleveret måleredskabet to steder i fjordlandet lørdag morgen, så det stadig er muligt at deltage. Udleveringsstederne er henholdsvis ved Ryegaard Ishus ved Munkholmbroen – Munkholmvej 325, 4060 Kirke Såby v/ Niels Lagergaard Pedersen (22677874) og i Frederikssund Kommune ved grillbaren “Route 66” – Strandvej 1, 3600 Frederikssund v/ Keld Juul Michaelsen (29458558).

Søndag: Kåring af vinderne

16.00 Fiskekonkurrencen slutter og deadline for indlevering af fotos til fiske- og fotokonkurrencen. Husk at læse reglerne for fiskekonkurrencen.

18.00 Kåring af vinderne livestreames på konkurrencens Facebookside. Præmier udleveres efter nærmere aftale.

*Vi tager forbehold for fejl og ændringer i programmet - du kan holde dig opdateret  om konkurrencen på Fjordlandet Opens Facebookside

Del arrangementet på de sociale medier:

Adgangsbilletter

DKK 299,00