Kære FDF’er i FDF Silkeborg 2,
Det glæder os at kunne meddele Dem, at De er selvskreven til optagelse på Hogwarts Skole for heksekunster og troldmandsskab. Vi vedlægger en liste over nødvendigt udstyr og anden praktisk information.
Første semester starter d. 27. juni.
Vi forventer Deres ugle senest d. 7. juni.
Venlig hilsen
Minerva McGonagall
Vicerektor
Det er tid til årets sommerlejr, og vi skal i år på eventyr med Harry Potter og hans venner. Vi skal lære om besværgelser, eliksirer, vidunderlige skabninger og deres ynglesteder, quidditch og meget mere.
Under normale omstændigheder plejer der at være afgang med Hogwartsekspressen fra perron 9 ¾, men på grund af en ond troldmand hvis navn ikke må nævnes, skal vi afsted med båd til den magiske ø.
Nu skal et fantastisk eventyr snart til at begynde...
Elever må medbringe:
En ugle ELLER en kat ELLER en tudse.
HOGWARTS SKOLE FOR HEKSEKUNSTER OG TROLDMANDSSKAB MINDER FORÆLDRENE OM AT INGEN FØRSTEÅRSELEVER MÅ MEDBRINGE EGEN KOST.
Fakta om lejren:
- Hvornår?: Lejren er fra søndag d. 27. juni kl. 17.00 til fredag d. 2. juli kl. 14.00. Ved afgang til Møgelø sejler vi fra havnen på fastlandssiden i følgende rækkefølge: Væbnerplus kl. 17.00, pilte kl. 17.30 og puslinge/tumlinge kl. 18.00. Når lejren slutter, sejles børnene over til fastlandet, hvor forældrene henter dem. Vi gør det i følgende rækkefølge: Puslinge/tumlinge afhentes kl. 14.00, pilte afhentes kl. 14.30 og væbnerplus afhentes kl. 15.00 på havnen.
- Hvor?: Lejrens adresse er: Juulsborg, Møgeløvej 33, 8600 Silkeborg.
- Hvem?: Alle børn og ledere i FDF Silkeborg 2. Derudover tanter og onkler (aka forældre og andre der vil give en hånd), som hjælper til med praktiske ting.
- Hvorfor?: Fordi det bare er årets allerbedste FDF-oplevelse, som du kan dele med dine venner.
- Tilmelding?: Foregår her via flextilmelding. Hvis du oplever problemer med dette, så kontakt din leder eller Rikke Holmegaard på tlf. 25 34 25 05. Det er vigtigt at vi har den rigtige mailadresse registreret i vores medlemssystem, så husk at give besked, hvis den ændrer sig.
- Hvem sover hvor?: Alle puslinge og tumlinge sover indendørs i køjesenge på Juulsborg. Pilte sover udendørs i telte lige nedenfor lejren. Væbnere, seniorvæbnere og seniorer sover i telte på sportspladsen ovenfor lejren.
FamilieFDF sover enten indendørs eller i telte tæt ved lejren. - Kan forældre hjælpe?: Ja, der er flere muligheder for at hjælpe. Det vil fremgå af tilmeldingen, hvad man kan melde sig til. Vi kan fx altid bruge hjælp i køkkenet til madlavning, eller til kagebagning og rengøring. Så tøv endelig ikke med at melde jer. Det kræver ikke særlige kundskaber at hjælpe til, og det er med til at gøre lejren god for alle, at der er forældre, som vil hjælpe.
- Pris?: Lejren koster 800 kr. Det betales via flextilmelding når man tilmelder sig. Kredsen modtager sommerlejrtilskud fra Silkeborg Kommune via BUS.
- Hvad med slik?: Der er selvfølgelig åbent i Tutten hver dag, hvor man kan købe for 5 kr. slik. Dette er med i prisen, så du skal ikke have penge med. Vi beder om, at der ikke medbringes slik.
- Mobiltelefoner?: Det er ikke tilladt for numlinge, puslinge og tumlinge at medbringe mobiltelefoner. Pilte, væbnere, seniorvæbnere og seniorer må tage telefoner med, men vi har regler for, hvornår man kan bruge dem.
- Spørgsmål?: Henvend dig til din leder eller til en af de to lejrchefer; Alice Pasgaard på tlf: 20 89 10 49, mail: alice@heldigvis.dk eller Jacob Zakarias på tlf. 40 84 74 58.
- Særlige forhold?: Er der nogen som er vådliggere, så giv os lige et praj, så vi ved hvem der skal op at tisse, inden vi voksne går i seng, og hvem der evt. sover med ble og skal have hjælp. Husk også at informere os, hvis dit barn har allergi, overfølsomhed eller hvis der er andre hensyn vi skal være opmærksomme på.
- Medicin?: Det Nadia Bartholin der er medicinansvarlig leder. Det er hende, du skal aflevere evt. medicin til inden afgang søndag. Det er vigtigt at der er beskrevet hvad der skal gives, hvornår det skal gives, og hvad vi ellers skal være opmærksomme på.