Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Out In October (OIO)

Tidspunkt: fredag d. 5. oktober 2018 kl. 18:00 - søndag d. 7. oktober 2018 kl. 14:00
8 deltager(e)

Så er det tid for tilmelding til sæsonens første væbnerweekend – O!O (læs: OIO) på Jomsborg, fredag d. 5. okt. – 7. okt.

O!O er for alle væbnere og seniorvæbnere øst for Storebælt. Ved tilmeldingen vælger du en gruppe, som du har hele weekenden til at fordybe dig i. Derudover har du tid til at få masser af nye FDF-venner. Uden for gruppetiden bor du i kredsens teltlejr, så kredsen er sammen om morgenen og om aftenen (inkl. disse måltider).

O!O er ikke for seniorer, da aktiviteterne er planlagt for væbnere og seniorvæbnere. Senior kan deltage, ved henvendelse til Christian, dog på andre præmisser end som væbner og seniorvæbner.

 

Hvad er O!O?

  • Fede aktiviteter!
  • Råhygge med kammerater!
  • FDF når det er bedst!

 

Grupper / Gruppeønsker

På O!Os hjemmeside kan man finde gruppe beskrivelserne, således du kan vælge de rette gruppe. 

  1. FDF foto
  2. Krea/smykker
  3. Nak & æd (Primimad)
  4. Den store bagedyst på bål
  5. Bål krea
  6. Bålniveau
  7. Gourmet på bål
  8. Lege gruppe
  9. O!O News
  10. Pioner
  11. Slik
  12. Kniv bygger
  13. Den gale gruppe (AFLYST)
  14. Dessert på bål
  15. Nattefis
  16. Den hårde hike (>30km.)
  17. Board gamer
  18. “Slået hjem” Gøre brætspil levende
  19. You tube kanal
  20. Tonsegruppe
  21. Blod og åbne kødsår
  22. Skovmandskursus light
  23. Papir klip m.m.
  24. Tech, tech tech - mit egern er væk
  25. Lav din egen skede til din kniv

 

Du skal vælge 3 gruppeønsker i prioriteret rækkefølge, dvs. skriv den gruppe du helst vil deltage i som nr. 1.

 

Hvad koster dette:

Der er en deltager betaling på 330 kr. for denne weekend.

 

Lidt flere af de praktiske detaljer:

Du skal huske at spise hjemmefra, da der ikke vil være aftensmad fredag aften – vi tager dog en lille godnat-snack inden vi hopper i poserne. Vi skal desuden bruge nogle forældre til at køre os hver vej (weekenden foregår på lejren Jomsborg, Jomsborgvej 32, 3630 Jægerspris). Marker i tilmeldingsformularen om I kan køre (begge veje), så får I besked om den endelige fordeling (ingen bliver bedt om at køre begge veje hvis det kan undgås).

 

Afgang UD fra FDF-Huset, Vindingevej 31, fredag kl. 1800.

Ankomst HJEM til FDF-Huset, Vindingevej 31, søndag ca. kl. 1400. Afgangen fra Jomsborg. Chaufførerne skal være ved lejren senest kl. 1300.

 

Husk at pakke…

Du kan se vores “vejledende pakkeliste til weekendtur med udendørs overnatning ” nedenfor (du skal dog IKKE medbringe dolk på O!O, medmindre det står på din gruppe).

Derudover skal du se under din gruppe om du skal medbringe noget særligt (inden vi tager afsted, får du oplyst hvilken gruppe du er kommet på).

Husk også at 55nord kommer forbi. I år er der mulighed for at købe en O!O T-shirt.

Hvis I savner flere oplysninger om O!O må I endelig spørge! Vi glæder os til en spændende weekend sammen med hele væbner- og seniorvæbnerklassen og en masse andre Væbnere & Seniorvæbnere fra resten af Sjælland.

Mange hilsner

Væbner- og seniorvæbnerlederne

Gebyr for ikke-medlemmer

DKK 130,00