Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Musikweekend på Rysensteen

Tidspunkt: fredag d. 30. november 2018 kl. 19:30 - søndag d. 2. december 2018 kl. 15:00
Afmelding mulig frem til torsdag d. 6. september 2018 kl. 12:38

Rysensteen

Kære seniorvæbnere og seniorer i Landsdel 8!

Musikweekend på Rysensteen er et nystartet kursus i Landsdel 8. Intentionen er, at støtte de musikere vi har rundt omkring i kredsene. Kurset giver mulighed for at deltagerne kan networke, inspirere hinanden, udvikle sig musikalsk og ikke mindst blive motiverede til at fortsætte med musikken.

TIDSPUNKT
Start fredag den 30. november klokken 19.30

Slut søndag den 2. december klokken 15.00

PRIS OG TILMELDING

Prisen for denne skønne weekend er 250DKK, som betales direkte ved tilmelding.
Du tilmelder dig her på siden. 

ALDERSGRUPPE

Kurset er for seniorvæbnere og seniorer i Landsdel 8

FORMÅL

Formålet med Musikweekend på Rysensteen er at fremme, støtte og inspirere de musikere vi har i FDF.
Kurset vil tage udgangspunkt i dit individuelle niveau og støtte med råd og vejledning, så du udvikler dig mest muligt, der hvor du er.

Kurset er et FDF-kursus, så forkyndelse og relationsarbejde er i fokus, når vi mødes i musikken.

DELTAGERBREV

To uger inden kurset, vil du modtage et deltagerbrev på mail.
I deltagerbrevet vil du få info om hvilke moduler du er kommet på, samt praktisk info om, hvad du evt. skal medbringe til de forskellige moduler.

PROGRAM

Fredag

Weekenden starter på FDFs Bycenter Rysensteen fredag kl. 19.30. Efter check- in venter aftenens første musikalske oplevelse, med en helt særlig koncertoplevelse i København.

 Lørdag

Lørdagen bestaår af to moduler. Modulerne består hver især af tre timers undervisning og er fordelt på hhv. lørdag formiddag og lørdag eftermiddag.

Det betyder, at man kommer til at prøve to forskellige grupper: En sammenspils- og en fordybelsesgruppe. Der er tre sammenspilsgrupper og fire fordybelsesgrupper. I tilmeldingen prioriterer man med 1. og 2. Prioritet - både for samspil- og fordybelsesgrupper.  (Du kan læse gruppebeskrivelserne her)

Lørdag aften vil der være en fællesaktivitet, hvor vi bliver rystet sammen og skal lege, grine og udfordre os selv i musikkens fantastiske rammer!

Søndag

Søndag er koncertdag, hvor vi skal præsentere vores sammenspilsprodukter for hinanden og for venner og familie. Kon- certen bliver kl 12.00, og koster gratis!

 

 

Er du klar til en weekend fyldt med musik? Så pak din rock-sæk, slå ørerne ud og tilmeld dig denne fantastiske weekend! 

Med syngende hilsner Musikweekenden på Rysensteens instruktører.