Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Landslejr Kick Off

Tidspunkt: torsdag d. 16. april 2020 kl. 19:00 - torsdag d. 16. april 2020 kl. 21:00

Lad os så lave landslejr
Ude i horisonten venter en landslejr. En landslejr, hvor børn, unge og voksne mødes og sammen deler små og store stjernestunder. Ti dage, hvor hele FDF sprudler. Det er os ledere, der sammen skaber FDF Landslejr 2021. Lad os så komme i gang. 

’Kick off’ i landsdelen
Til foråret vil vi gerne byde alle ledere velkommen til en aften, der kickstarter FDF Landslejr 2021. Aftenen er for ledere, som har lyst til at høre mere og tale sammen om den landslejr, der venter os alle i 2021. Landslejren rykker hjem i dit ’nabolag’, og vi glæder os til at være sammen med ledere fra hele landsdelen. 

Vi zoomer ind 
I fællesskab zoomer vi ind på landslejren. Hvilke drømme har vi for den landslejr, vi alle mødes på, når vi samles på Sletten? Landslejrudvalget vil fortælle om lejrens ugeprogram, tema og principper, så vi på et fælles grundlag sammen kan skabe landslejr for børn, for unge og for hinanden. Derudover vil vi diskutere boformen, kredsens lejrliv, landslejrkurset og det temaunivers, lejren bygges op omkring.