Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Sommerlejr 2021 - den 31. juli til den 6. august

Tidspunkt: lørdag d. 31. juli 2021 kl. 10:00 - fredag d. 6. august 2021 kl. 16:00
Afmelding mulig frem til lørdag d. 17. juli 2021 kl. 10:00
FDF F4s sommerlejr på Jomsborg ligger nu endeligt fast i kalenderen og finder sted fra lørdag den 31. juli kl. 10.00 til fredag den 6. august kl. 16.00. Tidspunkterne er hhv. afgangstid og ankomsttid ved FDF F4, Nyelandsvej 51.
Årets tema er “Olympiade - Jomsborg 2021”, hvilket betyder, at lejren blandt andet byder på følgende aktiviteter:
- Boldens dag
- Atletik / traditionelt OL
- Hiké og O-løb
- Masterchef OL
- japansk dag (OL i 2021 foregår i Tokyo)
- Legens dag
- Fear Factor - hvor modige er vi?
Kredsens ledere og seniorer tager op og forbereder lejren allerede fra onsdag den 28. juli, så alt er klar til lejrstart.
Prisen for lejren er 700 kr. pr. deltager, hvilket dækker over transport, forplejning, aktiviteter og en lejr T- shirt. Børn 0-4 år er gratis ifølge med en voksen.

Vi glæder os til at se jer på sommerlejr på Jomsborg :)