Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

Pustumpi-dag i LD7

Tidspunkt: lørdag d. 4. september 2021 kl. 10:00 - lørdag d. 4. september 2021 kl. 16:00

Så har FDF Landsdel 7 endnu engang fornøjelsen af at invitere til pustumpi dag. En dag som vi alle ser rigtig meget frem til. En dag hvor alle Puslinge, Tumlinge og Pilte fra hele landsdelen samles til sjov, spænding, udfordringer, oplevelser, sang, leg, samvær med kredsen og rigtig mange andre børn og voksne.

Dagen finder sted lørdag d. 4.september 2021. Ringsted Lystanlæg, Tværalle, 4100 Ringsted.

Prisen for deltagelse er kr. 60,- for børn og kr. 20,- for voksne.

Der bliver uddelt et mærke for deltagelse.

Dagens program
9.30-9.50 Ankomst og tjek ind
10.00 Velkomst og Aktiviteter
12.00 Frokost, Aktiviteter og Underholdning - andagt
16.00 Tak for i dag og på gensyn i 2022

Temaet i år hedder: Jorden Rundt
Vi skal rundt og besøge lande i hele verden, så vi kan få fyldt vores pas med stempler. Det bliver en dag med masser af fysiske aktiviteter til alle aldersgrupper. Holdene deles hjemme i kredsen. Løbet er delt i to, så den ene streng bliver for Puslinge-Tumlinge og den anden for Piltene. Holdene skal være på mellem 4 og 8 børn. Kan I ikke stille et fuldt hold, så fortvivl ikke, så sætter vi jer sammen med en anden kreds. Alle hold skal have mindst en leder med rundt på løbet. Det er kredsens ledere der er de ansvarlige overfor børnene og skal sørge for at de er med i aktiviteterne. Hver kreds skal stille med en person til postmandskab og hvis I har ekstra lederressourcer må I gerne melde dem til.

Frokost skal spises ude på løbet i et fastsat tidsrum. Husk derfor en rygsæk eller lignende til at bære det rundt i. Medbring evt et siddeunderlag. Der vil være vand på områderne hvor der spises. Vi serverer i løbet af eftermiddagen en bolle, frugt og juice.

Hele dagens program vil foregå ude uanset vejret, så sørg for påklædning der passer til vejret.

Ved spørgsmål til arrangementet kan du kontakte 
Anja Schneller: anjafaurschou@gmail.com, mobil 20720762

Puslinge/tumlinge

DKK 60,00

Pilte

DKK 60,00

Ledere

DKK 20,00