Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden nogen steder ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Seniorvæbnerkursus på Kongeådalens Efterskole

Tidspunkt: onsdag d. 17. april 2019 kl. 20:00 - mandag d. 22. april 2019 kl. 10:00
Registrering slutter mandag d. 18. marts 2019

Er du seniorvæbner og klar til en påske med fede aktiviteter, fællesskab og nye venskaber på tværs af hele landet? 

På Seniorvæbnerkursus Kongeådalens Efterskole er over 50 instruktører klar til at lave de fedeste aktiviteter sammen med netop dig! Du vil i løbet af påsken opleve masser af fællesskab og aktiviteter i en gruppe du selv vælger. Alt dette sker sammen med seniorvæbnere fra hele landet.

Formålet med seniorvæbnerkurset er:

  • At seniorvæbnere fra hele landet mødes og oplever et FDF fællesskab.
  • At seniorvæbnere oplever FDF aktiviteter med udgangspunkt i FDFs værdigrundlag, som giver deltageren kompetencer, de kan bruge hjemme i kredsen.
  • At møde seniorvæbnere med en vedkommende forkyndelse, der vækker eftertanke.

Kursusstart: Onsdag den 17. april kl. 20.00
Kursus slut: Mandag den 22. april ca. før 10.00

Kurset foregår på Kongeådalens Efterskole beliggende i Sønderjylland på Dovervej 19, 6660 Lintrup. Skolen har en stærk tilknytning til FDF, og til hverdag danner den ramme for op mod 90 elever i 9. og 10. klasse.

Tilmeldingsfrist d. 17. marts kl. 23.59.

Du kan læse mere om grupperne og se flere praktiske informationer i indbydelsen.

Har du spørgsmål til kurset kan disse sendes til kursusledelsen på mail kursus@keskole.dk eller kursets facebookside: Seniorvæbnerkursus Kongeådalens Efterskole

På facebooksiden vil der løbende komme opdateringer, og der tælles ned til kurset.