Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden nogen steder ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Turkanoinstruktør 2

Tidspunkt: fredag d. 14. september 2018 - søndag d. 16. september 2018
Registrering slutter fredag d. 31. august 2018

Turkanoinstruktør 2

Et weekendkursus der afsluttes med eksamination. Kurset muliggør kanosejlads med op til seks kanoer (12 personer) i kendt kystnært farvand. Man må padle i sommerhalvåret (1/5 til 31/10) i op til fem m/sek. Vandet skal minimum være 10 grader.

Forudsætningen for at deltage på Turkanoinstruktør 2 er, at du har gennemført sikkerhedskurset og Turkanoinstruktør 1. Disse kurser skal være udbudt af landsforbundet.

Inden du deltager på Turkanoinstruktør 2, skal du læse op og træne hjemme. Til dette kursus skal du også fremvise logbog for din træning i perioden mellem de to kurser.

Krav til træning logbog mellem instruktør 1 og instruktør 2: 40 km sejlads på mindst to forskellige typer vand med en overnatning og 20 timers specifik træning derudover. Det specifikke skal defineres i logbog - se logbogseksempel under bilag.

Turkanoinstruktør 2 afsluttes med praktisk og teoretisk prøve med en censor udpeget af Kanosamrådet. Når man har bestået kanoinstruktøreksamen, bliver man certificeret af kanosamrådet og registreret.

Deltagelse på kurset forudsætter, ar der er gennemført førstehjælpskursus på otte timer, "Førstehjælp ombord på mindre fartøjer og i søsport” (https://fdf.dk/kano/kanokurser/foerstehjaelp/), og at man kan svømme 400 meter i åbent vand eller 600 meter i svømmehal.

Uddannelsen har en gyldighed på fem år. Kurset gennemføres kun på landsforbundsniveau.

Deltagerbrev bliver udsendt op til kursus.

Se mere på www.fdf.dk/kano