Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Læs mere

* AFLYST *Lederklubben LIVE

Tidspunkt: lørdag d. 13. november 2021 kl. 10:00 - lørdag d. 13. november 2021 kl. 18:00

Lederklubben LIVE
Et kursus i FDFs udviklingsmål og strategi
13. november 2021 på Dalum Landbrugsskole

Har du savnet at give noget videre og selv få ny inspiration?
Har du savnet at tale om en vigtig sag og grine sammen med andre?
Til Lederklubben LIVE skal vi gøre hinanden klogere på FDFs strategi og udviklingsmål. Hvordan bliver vi flere i vores fællesskab, og hvordan gør vi det sammen? Hvordan får vi flere nye kredse, og hvordan bliver vi endnu bedre til at fastholde og tiltrække medlemmer? Hvordan får vi fortalt, hvem vi er, og hvad vi kan?
Du skal ikke bare blive inspireret – du skal også selv inspirere:
Du deler en historie med to andre ledere, som du sidder ved siden af til en
debatrunde, og fortæller, hvordan I i kredsen har formået at fastholde en børneflok. Du spiller bolden op til en anden kreds – bogstavelig talt – mens I taler om de gode pilteaktiviteter, og du sætter en brik på danmarkskortet, hvor du mener, der mangler en kreds.

Målgruppe
Kurset er for ledere, bestyrelsesmedlemmer og seniorer.

Tidspunkt
Kurset finder sted lørdag d. 13. november kl. 10-18.

Lokation
Kurset afholdes på følgende adresse:
Dalum Landbrugsskole
Landbrugsvej 65
5260 Odense S

Pris
Pris for deltagelse på kurset lørdag 13. november er 650 kr. Heraf udgør huslejeandel 217,90 kr.
Der ydes rejserefusion, alt efter hvor i landet man bor. Dette fratrækkes automatisk deltagerprisen ved tilmelding.

Der er mulighed for overnatning fra fredag til lørdag.
Overnatning foregår i soverum på medbragt liggeunderlag og sovepose. Prisen for
overnatning fredag-lørdag inkl. natmad  og morgenmad er 200 kr. som tillæg til ovenstående deltagerpris. Der er ca. 130 sovepladser til rådighed på landbrugsskolen. Ønsker du anden overnatning er der mange muligheder i
Odense.

Der er mulighed for tilkøb af aftensmad lørdag inden hjemrejse til 115 kr.

Tilmelding
Tilmelding skal ske senest 14. oktober på FDF.dk/tilmeld

Program
Det er muligt at ankomme allerede fredag aften, hvor stemningen sættes i gang med underholdning, socialt samvær og natmad.
I løbet af kurset lørdag vil det være muligt at deltage i forskellige kursusmoduler,
samtalesaloner og pop-up-aktiviteter på markedspladsen.

Der tilføjes løbende detaljer til programmet.
Følg med på FDF.dk/lederklubbenlive

Se indbydelsen her.

Deltagerpris

DKK 650,00