Du bruger en browser, som ikke understøttes fuldt ud. Det betyder, at designet på siden ikke ser korrekt ud eller i værste fald ikke virker. Opdaterer du din browser, vil siden se korrekt ud.

Seniorkursus Vork

Tidspunkt: onsdag d. 13. april 2022 - mandag d. 18. april 2022

Læs mere om kurset og se grupperne her.

Velkommen til Seniorkursus - En del af dit seniorliv

Du sidder her med indbydelsen til påskens suverænt fedeste oplevelser.
Snart mødes en masse unge mennesker i Vejle for at begive sig afsted mod Seniorkursus Vork.

Som deltager på FDF Seniorkursus Vork vil du få nogle vilde og unikke oplevelser, du ikke finder andre steder. Du vil opleve mange nye ting, uanset om du skal med for første gang eller om du er en erfaren kursusdeltager.
Du får både det store sus, men også tid til fordybelse med erfarne instruktører, der har lyst til at tale om de ting, der ikke altid er tid til i hverdagen. De står klar til at give dig en FDF-vitaminindsprøjtning med idéer og aktiviteter, og et helt særligt fællesskab.
Et fællesskab, hvor vi har brug for dig, hvor du kan være dig selv, kan være mere end da du kom, og kan være med til at bidrage til oplevelserne, traditionerne og vork-ånden.

Når du kommer på Vork, bliver du en del af Vork-familien. Selvom folk kommer fra hele landet, lærer man hurtigt alle at kende på vores lille kursus. Vork er et sted, hvor man VIL hinanden, passer på hinanden, accepterer hinanden – forskellige som vi er. Vi lærer os selv og andre at kende på? godt og ondt. Sammen løfter vi hinanden til nye højder!
Hvert eneste år kan vi som medarbejdere med glæde sende mange seniorer hjem, som har været med til at skabe et godt og givende kursus for sig selv og ikke mindst hinanden. Vi mener, at FDF Seniorkursus Vork er med til at give unge mennesker (DIG!) et ståsted at møde verden fra!

Vi glæder os meget til at se dig til påske.

På vegne af alle instruktørerne på FDF Seniorkursus Vork
Rasmus Frydensbjerg og Emma Thoftgaard Nielsen, Kursusledelsen

 

Se indbydelsen her.

Kursuspris

DKK 2.102,00