FDF Gavebidrag
...
FDF gavebidrag
I FDF modtager vi med glæde økonomiske bidrag af enhver størrelse. Når du giver et bidrag, er du med til at sikre, at børn og unge fortsat kan mødes om oplevelser og fællesskab i FDF, ligesom du bidrager til FDFs fortsatte arbejde med at give flere børn og unge et ståsted at møde verden fra.
Når du giver dit bidrag, kan du selv vælge, om du ønsker at støtte Landsforbundet FDF, en specifik FDF-kreds eller FDFs internationale projekt.
Hvis du ønsker at give et større beløb end valgmulighederne umiddelbart er, så kontakt os på FDF@FDF.dk og vi finder en løsning.
Træk dit bidrag fra i SKAT
FDF er godkendt som modtager af skattefradragsberettigede gaver (efter ligningslovens §8a). Derfor kan du trække dit bidrag til FDF fra i SKAT. Det gælder både, hvis du bidrager som privatperson eller som virksomhed.
Som privatperson kan du få skattefradrag for hele dit bidrag til FDF. Fradraget er maksmialt på 14.500 kr. (2010-niveau). Har du en ægtefælle, kan I hver især opnå dette fradrag. Som privatperson kan man desuden indbetale bidrag ad flere omgange i løbet af året.
Indberetning til SKAT
FDF sørger for at indberette dit bidrag til SKAT (under forudsætning af, at du som privatperson oplyser dit CPR-nr. eller som virksomhed oplyser dit CVR-nr.)