Søndag den 27. juli kl. 16.00
Lars Møller, bas-baryton og Maren Marie Tange, klaver
Schumann, Ravel og Ives
Barytonen Lars Møller er uddannet fra Operaakademiet i København og debuterede på Det Kongelige Teater i 2006. Fra 2007-14 var han ansat på Nationaltheater Mannheim, hvor han sang mange af repertoirets store barytonpartier. I 2015 debuterede han på Komische Oper i Berlin i partiet som Guglielmo i Così fan tutte. På Den Jyske Opera har han sunget partier som Enrico i Lucia di Lammermoor, Marcello i La bohème og David i L’amico Fritz.